Beskrivelse
Indflytningsklar lejlighed øverst oppe med solrig altan og køkken alrum
Et af områdets mest eftertragtede veje tilbyder nu denne skønne lejlighed. Plantevej, som ligger som en hyggelig stikvej og forbinder Søborg Hovedgade og Vangedevej, repræsenterer det bedste af Dyssegård. Vejen ligger stille og ugeneret, mens du samtidig er tæt på alle de muligheder og charmerende oplevelser, som nærområdet tilbyder. Som eksempel kan det nævnes, at du er 1 minut fra Søborg Hovedgade, der med caféer, træningsfaciliteter og mange butikker samt indkøbsmuligheder gør, at du har det vigtigste inden for gåafstand.Det er en glæde at kunne præsentere denne hyggelige renoveret 2-værelses lejlighed. Lejligheden fremstår særdeles indflytningsklar og moderniseret. Lejligheden byder på en skøn altan mod sydvest der giver masser af sol og lys i lejligheden. Lejligheden byder velkommen med en god fordelingsentré. Der er her rig mulighed for opbevaring af både sko og overtøj. Fra fordelingsentréen er der adgang til lejlighedens store stue/køkken alrum, som med de store sydvestvendte vinduer giver sol det meste af dagen – især i denne bolig som er placeret øverst i foreningen og dermed har sol i stuen og på altanen længst. Køkkenet fremtræder lyst og indbydende med en hyggelig stemning. Der er i køkken alrummet god plads til både spiseplads og en sofagruppe. Lejlighedens stue har udgang til den skønne syd-/vestvendte altan, hvor de varme sommeraftener kan nydes, mens man kigger ud på grønne områder. I modsatte ende af lejligheden finder vi soveværelset med en fransk altan, her har man her gode muligheder for at lufte dyner eller sove med åben dør om natten. Lejligheden har et rigtig fint badeværelse med separat brus og vindue. Derudover har man toilettet separat i forbindelse med entréen.Til lejligheden hører et kælderrum og fælles vaskefaciliteter samt mulighed for leje af parkeringsplads (venteliste)….