Beskrivelse
Der, hvor kantarellerne kigger op af skovbunden …
Som en honnør til den opdagelsesrejsende, polarforskeren, etnologen, antropologen og forfatteren har Knud Rasmussen fået en vej opkaldt efter sig i Asserbo. Nej, han har ikke selv haft sommerhus her, ligesom han heller ikke har boet på Strandvejen i Hellerup, hvor hans statue står og kigger direkte ud i Øresund mod Grønland. Men familien Rasmussen har boet her på Knud Rasmussensvej. Der, hvor kantarellerne kigger op af skovbunden lige uden for døren.Sommerhuset i nummer 34 er bygget i 1937 og renoveret flere gange siden. Det er meget velholdt og noget så sjældent for et sommerhus på 180 m2. Lækkert er det med usædvanligt højt til loftet. Meget højt. Følelsen af rum handler ikke kun om m2, men også om m3. Med mange vinduer og store vinduer fra gulv til loft er her masser af lys. Tip-top-isoleret, solpaneler på taget, ja, her kan man bo hele året. Grunden er på 4.139 m2, puha, vil man måske sige om havearbejdet, men nej, med en havetraktor tager det 40 minutter at slå plænen. Der er dybe kig i haven med årtier gamle rododendroner. Det er et sommerhus for familien med børn og venner på besøg.Her er fred og ro og stille som knappenålen. Med Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn lige uden for havedøren mellem Liseleje og Tisvilde bliver beliggenheden ikke bedre. Plantagen og Tisvilde Hegn er nok noget af det mest interessante og spændende lyng- og skovområde på Sjælland. Det er Troldeskoven, Asserbo Slotsruin, Melby Overdrev, den tilsandede by Torup, Sandflugtsmonumentet, Oldtidsvejen, Harehøjene, Enebærdalen, Helekilde og Tibirke Bakker. Der er bare 10 minutter til nogle af de bedste strande på Sjælland, 10 minutter til Tisvilde og 8 minutter til Liseleje….