Beskrivelse
Indflytningsklar villa direkte ud til Syltemade Ådal
Det er en flot, lys etplansvilla med en fantastisk udsigt, der venter jer her på en fredelig adresse i udkanten af Vester Skerninge. Huset ligger yderst attraktivt med en baghave, der grænser direkte op til Øhavsstien og Syltemade Ådal, som I også kan nyde synet af fra husets to stuer samt fra værelset. Herudover ligger huset i bunden af et lukket vænge – og med nem adgang til flere velrenomerede skoler og daginstitutioner.Villaen er løbende blevet istandsat, og den kan blandt andet fremvise et nyere snedkerkøkken samt to flotte badeværelser, hvoraf det ene også er snedkerlavet. Den fremstår desuden med vedligeholdelsesfrie træ/alu-vinduer og -døre, der har energivenlige trelagsruder. Samtidig har boligen et dejligt lysindfald fra flere sider, og med det store vinduesbælte ud mod haven og Syltemade Ådal har I naturen som et flot, grønt bagtæppe.~Husets fleksible planløsning skal også fremhæves, for den giver jer flere spændende indretningsmuligheder. Pt. er boligens 169 m2 udnyttet med to børneværelser foruden et sydvestvendt værelse, der ovenikøbet har egen udgang til terrassen. Der er ligeledes en dobbelt terrassedør i den ene stue, der også har adgang til et gennemgående kontormiljø via en dobbelt fransk dør. Som endnu en fin feature har boligen et separat rum til garderoben, og der er indgang til huset via bryggerset mod øst. Slutteligt skal det nævnes, at der er indlagt fibernet.Til boligpakken hører endvidere et godt, isoleret værksted med troldtektloft, som kan opvarmes, og det kan derfor bruges til flere forskellige formål. I forlængelse heraf er der en carport, hvor der også er plads til brænde og cykler.~Haven er indhegnet og er primært udlagt med græs, så den er nem at gå til. Da den delvist overdækkede terrasse tilmed er vendt mod syd, har I fine solmuligheder det meste af dagen.~Lyder alt dette som drømmehjemmet for jer? Så ring og hør nærmere, mens tid er….