Beskrivelse
Flot familievilla med stor garage og nem have
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
For enden af en lukket, fredelig villavej i Gørløse – tæt på skole, daginstitution og supermarked – finder I denne flot opdaterede etplansvilla. Boligen fremstår lys, venlig og velindrettet, og her kan I flytte direkte ind uden at skulle bekymre jer om tidskrævende istandsættelser. I får blandt andet tre gode værelser, to badeværelser og et dejligt opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse og direkte udgang til den solrige terrasse, der ligger godt i læ i husets vinkel. Som ekstra bonus medfølger også en stor garage med rigelig plads til to biler, motorcykel og et værksted til hobbyprojekterne. Huset ligger på en 787 m2 stor grund med en solrig have, som er nem og overskuelig at holde.
Villaen er opført i 1968 og fremstår i flot opdateret stand. Det åbne rumforløb mellem køkken, alrum og stue skaber en behagelig atmosfære, der understøttes af det gode gennemstrømmende lys. Køkkenet er indrettet med en praktisk køkkenø, der også fungerer som naturlig rumdeler ind mod alrummet. I køkkenet er der ligesom i gangen og badeværelserne klinker med gulvvarme, mens der i opholdsrum og værelser er flotte parketgulve. Bemærk desuden, at der både i værelser og entré/gang er indbyggede skabe.
Fra adressen er der blot 150 meter til Gørløse Station og kun en anelse længere til supermarked. Der er ligeledes kort gåafstand til både skole, daginstitution og idrætsfaciliteter, og I bil tager turen til Hillerød mindre end et kvarter.
Vil I høre mere? Ring til EDC og bestil en fremvisning….