Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Højt beliggende i Havnebyen finder vi dette skønne hus med en genial planløsning i et plan….
Vi har nu den udsøgte fornøjelsen at byde velkommen på Thoustrupvej 8 – til dette charmerende hus, der står klar til en ny familie. Huset er en klassiker fra byggeåret 1973 – opført i gule sten med termovinduer. Opvarmningen sker ved moderne varmepumpe fra 2020 – suppleret med wifi-styret radiatorer og brændeovn. Herudover findes der solpanel på taget, der forsyner huset med varmt vand. Her på den lukkede villavej med søde naboer får man lov til at nyde den smukke udsigt over vandet. Huset ligger højt med en helt ugenert baghave på en 801 kvm. stor solrig grund, der byder både på frugttræer, mange hyggekroge og den store terrasse giver mulighed for solbadning og hyggestunder i spaen. Fibernet er indlagt.
Vi byder velkommen i entréen med fin plads til overtøjet. Den store lyse stue har fin plads til både daglig- og spisestue og har udgang til udestue. Køkkenet er af nyere dato, fra IKEA og med alle hårde hvidevarer – bl.a. amerikaner køleskab og vi finder det i delvis åben forbindelse med stuen. Huset byder desuden på stort og rummeligt badeværelse, stort forældresoveværelse, 2 børneværelse samt praktisk bryggers. De 120 kvm. er virkelig godt udnyttet og man har fornemmelsen af at være i et hus der er væsentligt større. Huset fremstår desuden lyst og indbydende og klar til at byde en ny familie velkommen.
Søger du et hus her i Havnebyen, hvor der er skole, indkøb, kaffebar og mange foreninger? Her i skønne Odsherred, hvor naturen og lyset er helt unikt og har du lyst til at blive vækket af fuglene der kigger ind til dig om morgen, eller få besøg af pindsvinet når du sidder og nyder de lyse nætter på terrassen. Vil du tilberede et fantastiske måltid, hvor den friske fisk er hentet fra fiskerne på havnen, eller du har måske selv fanget den. De friske grøntsager er hentet fra en af de økologiske gårdbutikker, hvor du selv har plukket de friske jordbær og gravet dine kartofler op. Er du mere til en cykeltur i naturen i det meget kuperede Odsherred, hvor Unesco har sat Geopark Odsherred på listen over verdens kulturarv. Eller har du lyst til at gå i diverse kunstners fodspor og opleve lyset i Odsherred, så er der en enestående chance nu, for at udleve alle dine drømme i dette hyggelig hus i Havnebyen….