Beskrivelse
Landejendom mellem 2 strande
Drømmer du om et liv på landet? Med egen mark og drivhus på en ca. 13.000 m2 stor grund med skov og sø, så er her muligheden. I det Nordlige Odsherred på Sjællands Odde ligger denne idyllisk beliggende landvilla mellem 2 strande og tæt på den hyggelige havneby. Ejendommen trænger til en opdatering, men er yderst charmerende med det gamle retro køkken og de gamle fyldningsdøre, der gør at ejendommen emmer af sjæl. Beboelsen er indrettet med køkken, 2 stuer, værelse og badeværelse samt entré. Her er et uudnyttet loftsrum, hvor der er mulighed for at indrette stue eller værelser. Til huset er der en god tilbygning der kan anvendes til dyrehold eller indrettes til værksted samt garage.Til ejendommen er der en lille mark med lidt skov, hvorfra der er en skøn udsigt til havet ved Sejerøbugten. Ejendommen trænger til en opdatering, men med lidt knofedt kan den danne rammen om det frie liv midt i naturen, hvor du alligevel er tæt på havnebyen og færgen til Århus. Odsherred byder på Lys, Liv og Landskab. Odsherred har nu også fået sin egen Geopark, beskyttet under Unesco, idet vi har et helt unikt morænelandskab. Odsherred har store skove, et rigt spisekammer og en masse aktiviteter sommeren igennem. Her er charmerende havnebyer, især Odden Havn med sin historie som fiskerihavn, og hver sommer afholdes der makrelfestival. Auktionshuset nu er indrettet til kulturhus for turister og faste beboere. Her er røgeri og lækre restauranter samt indkøb….