Beskrivelse
HELÅR/FRITID – Usædvanlig god beliggenhed midt i naturen et lille stenkast fra vandkanten til Lindelse Nor, hvor der er rig mulighed for ugeneret at opleve den unikke natur som området byder på fra søsiden. Ejendommen må benyttes til såvel helår-/ som fritidsbrug. Ejendommen er beliggende på en skøn naturgrund på godt 2800 kvm udlagt med træer og buske og som er et yndet tilholdsholdssted for det rige dyreliv, der er i området. Her er tale om en beliggenhed, der skal opleves og som sjældent udbydes til salg. Der er tale om en rødstensvilla fra 1915 på i alt 162 kvm med følgende indretning: entre med trappe til 1. sal og stue mod vandet. Endvidere indeholder stueetagen 2 værelser, vikualierum, hyggeligt køkken, fyrrum og badeværelse. 1. sal er indrettet med 3 værelser. I forbindelse med boligen er der ydermere overdækket terrasse. Endvidere velfungerende garage/værksted, hvor der er god mulighed for at have båd eller bil stående. Finder I lige som vi denne perle interessant, så kontakt allerede nu ejendomsmægleren for en fremvisning – I vil helt sikkert ikke blive skuffet – dette er en “one of a kind”…