Drejet 38, 5900 Rudkøbing

5900 drejet 38 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Skønt, charmerende og velholdt fritidshus, beliggende 175 meter fra den skønneste badestrand i Spodsbjerg.

Når tiderne skifter, og ingenting er som vi kender det, så er det måske tid til nye eventyr. Sommeren i Spodsbjerg er ikke helt det samme som stranden langs Mallorcas kyst, men det er noget andet. Og kan noget andet. Noget trygt og velkendt.

Det er lange lyse sommerdage, med duften af hav, skov og hyldeblomst i en skøn forening. Det er den duftende bløde sommerregn på faretruende tordensvejrsdage, med gode bøger og spil indendørs. Det er lange gåture mellem skov og strand, langs kysten under bøgens krone. Det er små trehjulede cykler, der kører om kap på de små veje. Det er sagte stemmer fra haverne omkring, mens skyernes formationer betragtes som sjove fantasidyr, fra ryggen på vattæppet i haven. Det er fuglefløjt på en tidlig stille morgen, og det er solens stråler der varmer huden tør og salt. Det er alt det vi kender og som vi holder så meget af. Det er den danske sommer.

Spodsbjerg ligger ved kysten på den østlige side af Langeland, lige midt for, og ikke ret langt fra Rudkøbing. Turen fra motorvejen og Svendborg er let fremkommelig, og på godt og vel 25 minutter er I fremme. Og kommer I østfra, fra Sjællands siden, ligger færgen Spodsbjerg-Tårs til kaj her i byen.

Sommerhuset er helt tilbage fra 1810, og har selvsagt ikke altid fungeret som et sommerhus. Som så mange andre steder, var området i tidernes morgen blot en del af landbruget, med skov og marker omkring. I dag er det et veletableret, hyggeligt lille sommerhusområde, nær selve Spodsbjerg by, og området huser både faste beboere og sommergæster.

Huset lyder på 106 kvm. bolig på den 1.207 kvm. store grund, og til trods for det historiske udseende, er det rigtig godt vedligeholdt. Her er alt hvad der skal være, gode rummelige værelser og store opholdsrum, indrettet i materialer som er lette at holde. Det kræver derfor ikke det store, lige at løbe det hele over, inden man drager hjemad igen efter en weekendtur eller et længere ophold.

Beliggenheden er et kapitel for sig, med blot 175 meter til vandet og den dejligste sandstrand. Så I kan roligt tage håndklædet omkring halsen, og smutte derhen i slippers og morgenkåbe, for at få en frisk morgendukkert. Her kan I også på helt tæt hold, opleve de spetakulært store containerskibe komme glidende lydløse forbi, mens de små lodsbåde kommer dem i møde, for herefter at blive trukket ombord og lede dem trygt igennem det relativt lave vand de befinder sig på.

Det hyggelige lille sommerhusområde huser også et ishus med en fælles fodboldbane og plæne til al slags leg, og mulighederne for gåture er mange. Skal nærområdet udforskes, kan I starte i Spodsbjerg og følge øhavs stien langs kysten op til Oehlenschlæger bøg, hvor Adam Oehlenschlæger efter sigende, skulle have siddet og skrevet vores nationalmelodi under det mægtige bøgetræ, som den dag i dag, stadig står stolt og frodigt.

Der venter mange timers oplevelser på Langeland, der byder på alt lige fra Tranekær Slot, et væld af kreative værksteder, vilde heste, Langelandsfortet og ikke mindst Rudkøbing, en hyggelig lille købstad med en del butikker og beværtninger….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Drejet 38, 5900 Rudkøbing1.295.000 kr.11.667 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.557 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 106 ㎡Grund: 1207 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1810

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x