Beskrivelse
Fantastisk villa i det eftertragtede Klampenborg
Skøn villa tegnet af arkitekt Ole Hagen. Villaen ligger for enden af blind vej i et af Klampenborgs mest udsøgte områder. Med denne skønne bolig får du ikke bare 185 skønne boligkvadratmeter i ét plan, men også 87 kvm. anvendelig højloftet kælder.
I forlængelse af den blændende spisestue, har man ligeledes en herlig dagligstue med direkte udgang til haven. Villaen ligger dejlig privat med en stor vestvendt have, hvor der er lyst og varmt. Her er der bygget med omtanke og villaens betagende opholdsrum har gennemgående lys fra både øst og vest, der betyder at lysindfaldet i denne bolig, er særdeles godt. Med yderligere fire værelser, entre, køkken og to badeværelser, kan denne bolig imødekomme de fleste ønsker til hvad et hjem skal kunne. I kælderen er der gode disponible rum specielt det ene som kan anvendes til hjemmebio, hjemme-bar, teenager-rum, billardstue eller hvad der nu tiltaler en. Boligen præsenterer sig godt ved ankomst, hvor den lange formidable indkørsel, strækker sig hele vejen til boligens dobbelt carport, hvor der nemt kan parkeres to biler.
Zicavej er i gåafstand til nogle, hvis ikke de bedste, naturområder og strande i Danmark. Heriblandt menes selvfølgelig Bellevue Strand, hvor familien kan nyde café, restaurant, isbod og teater. Det kan også være man er mere lange fredfyldte vandreture i Dyrehavens idyl, nyde havnemiljøet i Skovshoved Havn, der ligeledes ligger lige om hjørnet. Eller måske syntes man, at familien trænger til oplevelser med en tur i verdens ældste forlystelsespark, nemlig Bakken. Der er ikke meget denne beliggenhed ikke kan tilbyde og når man har oplevet den, kan man nyde stilheden i sin helt egen idylliske have, med lyden af Øresund i baggrunden. En bolig som skal opleves….