Beskrivelse
Velkommen til Fruegade 2H centralt i Slagelse, hvor I finder denne indbydende stuelejlighed, der ligger skønt tæt på anlægget og bymidtens herlige liv. I kan se frem til et lyst og helt indflytningsklart hjem, der henvender sig til parret eller singlen, som drømmer om at være tæt på byens liv og uddannelsessteder eller som forældrekøb. I bor bekvemt her på adressen, og inden for gåafstand finder I en masse spændende tilbud til hverdagen og fritiden. Indkøbsmuligheder, Slagelse-hallen og busstoppestedet er alt sammen inden for en radius af bare 500 meter, og cirka én kilometer fra hjemmet ligger Slagelse Station, hvor SDU har base og hvorfra toget let fører jer til Fyn, Købehavn eller videre ud på Sjælland. Centrum med butiksliv, barrer, spisesteder og specialbutikker er ligeledes inden for gåafstand.Udefra præsenterer ejendommen sig flot med den røde murstensfacade og de fine tofagsvinduer. Fra entréen kan I tilgå køkkenet, som står pænt med hvide fronter og gode skabsløsninger. I stuen hersker der et behageligt lysindfald, og her indretter I jer let med sofa, bogreol og tv-møbel. På badeværelset er der atter lyse rammer, et separat bruseafsnit samt et praktisk matteret vindue til udluftning. Værelset sætter prikken over iet med sin indretningsvenlige størrelse og den herlige udgang til altanen, mens de indbyggede skabe bidrager med plads til garderoben. På altanen er der plads til at sætte et cafésæt og nyde solen, der kommer fra vest. Udover et lille kælderrum på 5 m2, som ligger i samme opgang, medfølger der et 18 m2 stort kælderrrum, som ligger i naboopgangen 2G.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….