Beskrivelse
Fantastisk, veldisponeret halvt dobbelthus i hjertet af Slagelse
Centralt i Slagelse troner dette smukke halve dobbelthus i landskabet. Foruden den fordelagtige placering tæt på hverdagens gøremål og bymidten kan I se frem til at overtage et hjem, som er udnyttet til fulde fra kælder til kvist, samt tilkoblet fjernvarme. I alt 260 etagemeter fordeler sig over fire etager og rummer et køkken i åben forbindelse med to stuer en suite, fire værelser, to badeværelser, et gæstetoilet, et bryggers og to disponible rum. I kigger op på en nydelig villa, der præsenterer sig med rødt tegltag, hvide facader og charmerende sprossevinduer. I IKEA-køkkenet fremtrylles diverse lækkerier, og bagværk og andre delikatesser serveres i den tilstødende stue, hvor der er plads til hele familien og middagsgæsterne omkring langbordet. Dobbeltdøre åbner op til endnu en stue samt en terrasse både i øst og vest. I stuerne vil I bemærke stuklofterne samt det elegante fyrretræsplankegulv, der er ført videre op på førstesalen.Heroppe ligger tre store, indretningsvenlige værelser, og blandt dem finder I ét af to badeværelser med spa- og dampbad samt gulvvarme. Mens børnene fordeler de tre værelser mellem sig, tager I turen til andensalen, som er særdeles veludnyttet med kipført loft, ovenlysvinduer og et ekstra værelse. Soverummet har udgang til en fabelagtig tagterrasse, hvorfra I kan nyde dagens sidste solstråler, der danser hen over byens tage.Slutteligt er der en højloftet kælder med to gode rum, endnu et badeværelse og et bryggers med vaskefaciliteter og vaskeskakt.Ude venter en nem og skøn have, som er lukket af med rækværk og prydes af gamle træer og blomsterbede. De to terrasser lader jer følge solen dagen lang, og her er fin plads til afslapning i havemøblerne.I bosætter jer i gåafstand fra pasningstilbud, offentlig transport, indkøbsmuligheder og skole, mens idrætshal, boldbaner og svømmehal nås efter en kort cykeltur….