Beskrivelse
GENNEMRENOVERET FAMILIEVILLA PÅ GLIMRENDE PLACERING I MØRKE
I ser her på én af de mest eftertragtede beliggenheder i Mørke. I bliver nabo til Byparken, og så venter der jer en opdateret 70er-villa. Boligen har hele pakken, og er blevet løbende renoveret siden 2006.Det fuldmurede hjem byder på 180 kvadratmeter. I 2006 blev overetagen velsignet med ny el, vand og varme samt loft til kip, hvor selv reposen præsenterer sig meget lyst og lækkert. Endvidere er der lavet el i stueetagen i 2011 og skift af eltavle, faldstamme, vand og teknikskab i 2018. Her er nye gulve fra Grand Avenue fra 2020 samt isolering, og luksussen får I i varmesystemet: Wavin el-system, som I kan styre via app.Hjemmet taler lige ind i familielivet med et lyst køkken-alrum, fem værelser, to badeværelser og et stort og dejligt bryggers til våde sko og frakker, og herfra får I desuden adgang til en havestue. Kvik-køkkenet byder op til kreativitet, og den flytbare køkken-ø giver alrummet mange muligheder for indretningen i hverdagen og til selskaber.Haven er absolut en vinder. I får et fantastisk havemiljø: Totalt lukket og omkranset af høje hække venter jer en privat og grøn oase med mange hyggelige kroge, hvor gamle æbletræer, buske og stauder komplementerer den vedligeholdelsesvenlige, solrige have. Og når duggen rammer græsstråene og de varme, sydvestvendte terrassebrædder fra 2021, kan I hoppe ind i havestuen. Hertil kan I tage garagen i brug, pt. benyttet som opholds- og hobbyrum med opdateret vindue og døre samt et lille værksted.Den attraktive placering giver jer gåafstand til alle goder. I kan gå til indkøb, skole, vuggestue og børnehave inden for 300 meter, og den store, smukke park sætter prikken over iet. Her er gyngestativ, sandkasse, tarzanbane, hængekøjer, sø – alt, hvad man kunne ønske sig af sit nærmiljø. Ja, sågar byder Mørke på idrætscenter, foreningsliv, bus og letbane, så Aarhus også er let inden for rækkevidde. Èn af byens aller bedste placeringer….