Beskrivelse
Mulighedsrig murermestervilla til dig der ønsker udsigt
Boligjagten fører dig til den skønne landsby Ommestrup, hvor eksempelvis køberen med hænderne skruet rigtigt på, har mulighed for at overtage nøglerne til denne charmerende murermestervilla! Den skønne landsby Ommestrup ligger i cykelafstand til Mørke og dermed tæt på indkøb, skole, daginstitutioner, idrætshal, bus og letbane. Blot få kilometer væk er den populære Ugelbølle Friskole samt handelsbyen Rønde, hvor der også er en række ungdomsuddannelser. Århus og Randers kan nås på under 30 minutter i bil. Boligen ligger placeret i yderst naturskønne omgivelser, med flot udsigt udover marker og græsarealer, hvor heste og køer græsser. Der er på ejendommen rig mulighed for, at nyde roen på egnen. Den charmerende murermestervilla byder på en velindrettet planløsning. I stueetagen er en rummelig stue, ældre køkken samt badeværelse og bryggers, med udgang til den hyggelige terrasse. På 1. sal er der på nuværende tidspunkt indrettet 3 gode værelser, samt et mindre repos. Fra værelserne kan du tillige nyde den gode udsigt fra ejendommen. Boligens have er for nylig blevet harvet og ryddet for al buskads – klar til etablering af din drømmehave. Der er mulighed for at søge energitilskud til energiforbedringer vedrørende bygningens varmeforsyning. Søger du et charmerende hus i rolige og naturskønne omgivelse, med god mulighed for at sætte dit eget præg? Så er denne ejendom lige noget for dig! ; …