Beskrivelse
Præsentabel udsigtsvilla beliggende i Hvinningdal
Velkommen til Udgårdsvej 37.
Her finder du en arkitekttegnet villa på 148 m² fra 1985 i attraktive omgivelser. Villaen ligger i kuperet landskab på en lukket vej, og den er nydeligt omkranset af en præsentabel have. Villaen er tegnet af arkitekt Uwe Reihs, som har sat sit aftryk flere steder i Silkeborg.
Grunden er på hele 2013 m², og her er rig mulighed for at nyde solen på den sydvendte terrasse samt på de mange skønne kroge på grunden. Rammen omkring ejendommen er virkelig skøn og bør opleves.
Villaen har et karakteristisk udtryk med svalegang, forskudte plan og nydeligt integreret garage med skur i to etager. Både tag og vinduer er af nyere dato.
Når du ankommer til villaen, leder en trappe dig op til svalegangen. Her kan du enten komme ind i villaen gennem hovedindgangen eller ved at træde direkte ind i bryggerset. Fra hovedindgangen bliver du mødt af huset klinkebelagte entré, som leder videre til det centrale køkkenalrum. Her er højt til loftet og lyset strømmer ind. I den ene ende af huset finder du to værelser med tilhørende badeværelse. I modsat ende findes husets rummelige soveværelse og dertil hørende elegante badeværelse med marmorfliser. Fra køkkenalrummet træder du et trin ned i en hyggelig stue, hvor udsigten udover byen kan ses i enden af rummet.
Hvis du er til æstetik, grønne omgivelser og kvalitet, så er dette boligen for dig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…