Beskrivelse
HYGGELIGT OG CHARMERENDE BOLIG CENTRALT I BRYLLE
Et stenkast fra den lokale brugsforening, tæt på legeplads og grønne områder og kun ca. 5 minutters cykeltur fra den lokale skole og Idrætsklub finder du denne hyggelige villa centralt beliggende i Brylle. Byen Brylle er omgivet af naturskønne områder og byder på et hyggeligt og godt lokalsamfund, med gode pasningstilbud og et varieret stærkt foreningsliv med aktiviteter for alle aldersgrupper.Huset ligger på en hjørnegrund, hvor du fra vejen har indkørsel med god parkeringsplads både ude og i den dertilhørende garage, og på den anden side finder en hyggelig og overkommelig have med et drivhus, haveskur og en overdækket terrasse. Boligen er i to plan og rummer samlet 112 etagemeter, med 56 m2 på hver etage. I kælderen finder du et badeværelse, vaskerum, viktualierum, to gode disponible rum samt trappe til stueetage og trappeopgang til haven. Stueetagen har en god og praktisk planløsning, og her fordeler kvadratmeterne sig på en fin entré med indbygget skab, toilet, en lys opholdsstue med god spiseplads og åben forbindelse til køkkenet, rummeligt soveværelse, samt baggang med trappe til kælderen. Trægulve og -lofter er gennemgående i det meste af stueetagen, ligesom det gode lysindfald fra vinduerne bidrager til den hyggelige og indbydende stemning, du oplever i denne ejendom. Herudover skal det nævnes at der på ejendommen er indlagt fibernet.Brylle ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Assens Kommune, og er med sin placering på kanten af kommunegrænsen til Odense et populært og attraktivt område for boligkøbere. Odense kan med bus, nås på ca. 30 minutter, via busstoppestedet der er placeret på Ryttergade, ca. 2 minutters gang fra boligen. Adgang til motorvejen finder du mindre end 15 minutters kørsel herfra, og for pendleren kan regionaltoget tages fra Tommerup St. blot 7 km væk, hvor du også finder et større udvalg af specialbutikker, dagligvarebutikker, lægehus og foreningsliv m.m….