Beskrivelse
CHARME, IDYL OG ATMOSFÆRE
Der er skruet helt op for charmen i Ammendrup, hvor denne hyggelige landvilla med bindingsværk, stråtag og sprosseruder står klar til nye ejere. I kan også glæde jer til en flot, ugeneret have med orangeri og udhuse. Andre fordele er træpillefyret, træpillebrændeovnen og solceller for brugsvand. Bussen stopper lige ved døren, og så er I nær købstaden Præstøs mange tilbud og fjordens smukke omgivelser. Landsbyen Ammendrup bliver jeres nye nærmiljø, og da byen er placeret fordelagtigt nær købstaden Præstø venter spisesteder, handelsstrøget, dagligvarebutikker, skoler og byens stemningsfulde lystbådehavn i jeres nærhed. Da bussen stopper ved huset er det let at komme rundt, men ellers er det også oplagt at tage cyklen, hvis I eksempelvis vil til vandet. I skal også glæde jer til at opleve byens velfungerende og unikke sammenhold. Der er indlagt fibernet, og i 2022 er også vaskemaskine, tørretumbler og ovnen skiftet. Et andet plus er indretningen, som giver jer et åbent opholdsmiljø med loft til kip og synlige bjælker. Det udspringer fra det nydelige køkken med træbordplade, porcelænsvask og gaskogeplade, og videre er der åben forbindelse til spiseafsnittet, som glider sammen med dagligstuen med dør direkte ud i sommersolen. Boligen fuldendes af to værelser samt badeværelset med plads til vaskefaciliteter. Og så får du også en centralstøvsuger med i købet. De to udhuse giver ekstra plads, og det ene er endda koblet sammen med en carport. Den smukke have inviterer jer også udendørs, hvor masser af plads venter på den store, opvoksede grund med mange smukke og hyggelige detaljer. Terrassen bliver samlingspunktet med vue over den skønne idyl, mens græsplænen tilbyder plads til leg. Orangeriet giver endnu flere muligheder for de grønne fingre.Kom ud og oplev stemningen – book en fremvisning.Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….