Beskrivelse
Fritidslandbrug beliggende ca. 20 min. kørsel fra Aarhus og Randers
Fritidslandbrug med 3,08 ha. jord beliggende lige ved ejendommen. Ejendommen er i god vedligeholdelsesstand ude som inde, og her er masser af muligheder og skønne rammer for et liv på landet med luft omkring dig. Kun ca. 20 min. kørsel til både Aarhus og Randers.IndretningDer er 2 plan i boligen, og stueplan indeholder: Entré og rummelig vinkelstue med brændeovn og med udgang til terrasse og have. Værelse/kontor og dejligt køkken/alrum med skøn udsigt over haven og markerne. Bryggers med gulvvarme og med god skabsplads og badeværelse med gulvvarme og badekar. Flot trappe til 1. sal med repos, soveværelse med fritlagte bjælker, 3 gode værelser og dejligt brusebadeværelse.Den skønne have omkranser ejendommen, og der er gode terrasser med kig over markerne rundt om huset.Udbygninger med bl.a. fyrrum/værksted og vaskerum med god plads og varme. Stor åben stålhal med dobbelt carport.Sælger oplyser, at ejendommens pillefyr er 2 år gammelt, og at der er fibernet.KLIK HER og se magasinet Boliginspiration for denne bolig. OmrådetAttraktivt beliggende med kort afstand til Mejlby, hvor man finder både en dagligvarebutik og bybusser til Aarhus. Kort afstand til motorvej E45. Mejlby er i dag vokset sammen med nabobyen Hårup og forbundet med denne via skolesti. I Hårup er der skole – skolebussen standser lige uden for døren – og vuggestue/børnehave. I forbindelse med skolen tilbyder den lokale idrætsforening mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne. Et skønt sted for både børn og voksne og opskriften på hvorfor mange søger netop dette område….