Beskrivelse
Rå afslapning i naturskønt åndehul
Et unikt åndehul fordelt på 75 m2 boligareal + 18 m2 anneks og 1200 m2 utæmmet natur, der tilsammen giver rig mulighed for afslapning med hele familien. Vejby er med vandet i Kattegat, den maritime natur og danske jordbær og nye kartofler lige om hjørnet, et af de mest attraktive sommerhusbeliggenheder på Sjælland. Hanebjerg Skovvej støder lige op til Heatherhill, et åbent, fredet naturområde med smukke græs- og lyngbevoksede bakker. ~n kort gåtur på grusvejen, så er man på den ugenerede badestrand med egen strandtrappe og charmerende høfter, hvor både børn og voksne kan nyder sommerlivet og bølgen blå. Huset er bygget i 1990 i et gulv til kip design med store vinduespartier, der byder naturen velkommen, så inde og ude blender sammen og giver rig mulighed for ro og gå i ét med naturen. Det er et meget velholdt og ligger privat, og ja, grunden er en naturgrund, men her er beplantet på livet løs. Med 3 soveværelser, 3 hems og anneks er her masser af plads til familien med børn og venner på besøg. Vejby Strand er et fint, klassisk sommerhusområde, som med sine 49 meter over havet er det det højeste punkt på den Nordsjællandske kyst. Der sker ikke så meget i Vejby, her er stille og roligt. Højde og fart, det er der til gengæld 3 kilometer vestpå i Tisvilde med Musik i Lejet, en uge med fest og ballade. Rågeleje 3 kilometer mod øst er en af de historiske badebyer på Nordkysten med stribede badehuse på stranden. Den ugenerede badestrand ved strandtrappen er blot en kort gåtur igennem grusstierne i Hanebjerg plantagen….