Beskrivelse
Dette sted har sin helt egen stil – også lidt primitivt, men på den lækre måde. Sælgerne har brugt alle deres fritimer på dette skønne sted, hvor de nænsomt har om- og tilbygget det ældre sommerhus, så det i dag kan anvendes hele året. Sælger har lavet så mange gode og hyggelige detaljer og overalt bliver I mødt af en helt særlig stemning. Grunden er lang og ikke så bred men der er flere terrasser, så solen kan følges hele dagen. Haven er udlagt som delvis naturgrund, så man vælger selv hvor meget tid der skal bruges i haven. Men også her mødes I af den helt specielle hygge som er et af de ord, der betegner stedet så godt. Sommerhuset består af 45 kvm. sommerhus og 13 kvm. anneks hvor nuværende ejer har soveværelse. Derudover ældre udhuse med mange anvendelsesmuligheder. Selve huset Indeholder: Stort nyere badeværelse i meget hyggelig stil og har egen indgang, derudover et stort køkken/alrum/stue med en masseovn, muret bænk som er en del af ovnen. Et super dejligt og hyggeligt rum med masser af lys og med udgang til syd/vestvendt terrasse. Fra alrummet er der også stige til stor hems. Derudover det lyse anneks, som har egen lille brændeovn. Udover sommerhuset er der, som nævnt, flere udhuse hvor ny ejer kan udfolde sig – måske lave orangeri eller drivhus i det ene, som er placeret tæt på sommerhuset. Selvfølgelig har man toget langs det ene skel, men det er jo kun ” grisen ” og nærheden til vandet og sommerhusets helt særlige stil og hygge opvejer helt sikkert det lille tog, som kører få gange i timen, men ikke om natten. For den bilfri familie, er det en bonusinfo, at der kun er 1 km gang til nærmeste trinbræt “Kildekrog” og kun 350 meter til nærmeste busstoppested….