Beskrivelse
Super charmerende sommerhus i Gudmindrup
Drømmer I om jeres eget sommerhus, hvor I kan slappe fuldkommen af? Så skal I helt sikkert se nærmere på dette dejlige et af slagsen, som ligger på Trekronervej 8 i Gudmindrup. Her får I nemlig en charmerende bjælkehytte i et attraktivt område, som er placeret nær en fantastisk badestrand. Grunden er lukket og har den herligste atmosfære. Sommerhuset byder på tre værelser, et badeværelse, et toilet og et opholdsrum med køkken og stue i ét.I får blot halvanden kilometer til en af landets bedste sandstrande, Gudmindrup Strand, hvilket bliver en kæmpe fornøjelse året rundt. Ellinge Lyng kan I let nå på cykel, og når I skal handle ind til ferien, finder I flere indkøbsmuligheder i Højby blot små fire kilometer væk.Udefra præsenterer sommerhuset sig særdeles flot med den sorte træfacade og det organiske græstag. Grunden er både lukket og behageligt afskærmet, og langs huset sydlige og vestlige facade smyger en træterrasse sig, som får skønt med sollys. Derudover byder haven på masser af græsplæne med et skægt legestativ til børnene.I træder indenfor via entréen, hvorfra toilettet og badeværelset med badekar, separat bruseområde og sauna kan tilgås. Videre kommer I til det herlige opholdsmiljø, hvor køkkenet står pænt med hvide fronter. Stuen har to udgange til terrassen, og I kan nemt samle familie og venner til gæstebud, og med de tre indretningsvenlige værelser er der også gode muligheder for overnattende gæster. Fra det ene værelse træder I direkte ud i haven, hvilket gør det let at komme hurtigt udenfor i det gode vejr.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….