Beskrivelse
Moderne og velholdt etplansvilla
Moderne og velholdt etplansvilla i skønt område. Beliggende med kun ca. 500 meter til Vesterhavet og fiskerlejet Thorupstrand. Boligen er indrettet med entre, hvorfra der er adgang til et fint bryggers og en praktisk fordelergang. Fordelergangen giver adgang til et lækkert badeværelse med bruseniche, tre gode værelser og et stort køkken-alrum med terrasseudgang. Sidstnævnte ligger i åben forbindelse med en hyggelig stue med store vinduespartier og terrasseudgang. Endvidere byder boligen på et værelse med walk-in-closet og endnu et lækkert badeværelse. Alle rum er lyse og moderne indrettet. Der er gulvvarme i hele huset. Udenfor venter en stor, skøn have med masser af plads til diverse aktiviteter. Dertil kommer en 34 m2 stor carport med 15 m2 integreret skur/redskabsrum. Endvidere er der flere gode terrasseområder på grunden. Stranden har gode bademuligheder, og de nærtliggende store skove og klitplantager byder på både alsidig natur og et rigt dyreliv – her kan du trave på nogle af Danmarks smukkeste vandreruter. Der er desuden kort køreafstand til Fjerritslev med gode indkøbsmuligheder, forretninger, restauranter, golfklub, svømmehal og meget mere….