Beskrivelse
Velholdt villa med luft-til-vand varmepumpe fra 2021!
Beliggende centralt i Egebæk-Hviding i gåafstand til skole, SFO, idrætsfaciliteter, indkøb og tog, finder vi denne funktionelle etplans-familievilla. Her er gode muligheder for at sætte sit eget præg på indretningen. Velkommen til! Villaen er opført i 1971 af nuværende ejer, og byder på 112 m2 veludnyttet bolig samt 17 m2 indbygget udestue beliggende på 839 m2 grund. Matriklen rummer også en garage med el-port. I 2012 fik villaen nyt tag, og der er blevet etableret luft til vand-varmepumpe i 2021. Årstal og kvadratmeter er jf. BBR-meddelelsen. Egebæk-Hviding byder på et godt lokalsamfund, og villaen er beliggende i gå- og cykelafstand til naturen. Lige bag huset finder vi også en god legeplads. Indretningen byder på en lys entré og fordelingsgang som leder ud til villaens 3 værelser, badeværelset, bryggers, køkken-alrum og den kombinerede spise- og opholdsstue. Fra spisestuen får vi adgang til den utroligt fine udestue. Udendørsarealet byder på en god have, som egner sig til både leg og afslapning med to gode terrasser og et stort græsareal. Terrasserne er flisebelagte, og fordeler sig yderligere som en sti rundt om huset. Haven fremstår rigtig flot og velpasset med pæne bede og træer. Lyder denne villa som noget for dig? Book allerede en fremvisning i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi ses!; Bryggers, Børnevenlig vej, Garage, Køkken/alrum, Flot have, Ét plan uden kælder, …