Beskrivelse
DEJLIG FAMILIEVILLA BELIGGENDE CENTRALT I BRYLLE
På Glentevej ligger denne herlige villa og venter på nye ejere. Den egner sig især til en familie og rummer blandt andet fire gode værelser og et stort køkken/alrum, hvor I alle kan samles. Ude venter en solrig have med en stor, stenbelagt terrasse, og der følger både carport og cykelskur med.Ejendommen der er bygget i 1974, ligger på en rolig villavej og fremstår pænt vedligeholdt. I får en lys bolig på 137 m2 med massive trægulve i alle værelser og opholdsrum.Fra entreen træder I direkte ind i det store køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er indrettet med hvide elementer og en køkkenø, hvor ungerne kan sidde med lektierne, mens I kokkerer ved komfuret. Alle kan I samles omkring et langt spisebord og åbne en glasdør til terrassen. På køligere dage luner en hyggelig pilleovn. I stuen er der ligeledes en dør til terrassen, og kan I let indrette jer med et stort sofaarrangement og eksempelvis en legekrog. Alle værelser har adgang fra køkken/alrummet. Et har udgang til haven og indbyggede skabe til garderoben. Indbyggede skabe har det største værelse også, og får I samtidig adgang til badeværelset. Der er lagt klinkegulv i bryggers, entré og bad. Badet har desuden gulvvarme og er indrettet med en afskærmet bruseniche.Haven er frodig og hovedsageligt anlagt med græs og enkelte træer og buske, hvilket gør den nem at vedligeholde.Brylle ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Assens Kommune, og er med sin placering på kanten af kommunegrænsen til Odense, og kun godt 13 km fra Odense centrum, et populært og attraktivt område for boligkøbere. Her bliver du en del af et stærkt lokalsamfund med gode fællesskaber, og mulighed for at bo i en by der trods sin mindre størrelse byder på et varieret udvalg af pasningstilbud, egen skole og dagligvarebutik samt et bredt udbud af forskellige fritids- og idrætsaktiviteter for både børn og voksne. Adgang til motorvejen finder du mindre end 15 min. kørsel herfra, og for pendleren kan regionaltoget tages fra Tommerup St. blot 7 km væk, hvor du også finder et større udvalg af specialbutikker, dagligvarebutikker, lægehus m.m. Her får I den perfekte familiebolig! Kontakt os for en fremvisning….