Beskrivelse
RealMæglerne Løkken byder velkommen indenfor i dette parcelhus på rolig villavej i Løkken by. Huset fremstår pænt og der er muligheder for et nemt renoveringsprojekt. Der er at finde 3 fornuftige værelser i huset. Derudover er der et integreret værksted som nemt kan laves til et ekstra værelse. Der er et stort køkken som med lethed kan åbnes op til den store stue. Der er 1 nyere renoveret badeværelse samt et ekstra gæste toilet. Fra stuen er der udgang til den syd/vest vendte terrasse hvor solen kan nydes dagen lang. Der er en stor garage som også med lethed kan forbindes med hovedhuset. Dejlig lukket og ugeneret grund. Book en fremvisning i dag på 72 119 114 og hør mere om boligen. Huset opvarmes med fjernvarme fra Løkken fjernvarmeværk.Der er ingen bopælspligt i Løkken, så der er mulighed for at benytte huset som sommerhus også.Området: Løkken er en populær ferieby i det Nordvestlige Jylland. I Løkkens gamle bydel ligger de charmerende fiskerhuse ned til havnen og de gamle pakhuse fra byens skudehandel. Derudover er der også et utal af butikker, cafeer og restauranter, som man kan besøge, samt et livligt natteliv. Naturen omkring Løkken er meget varieret. Her er brede sandstrande ved Vesterhavet, frodige enge, samt store skovområder bag byen. Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande. Den brede, hvide, 10 km lange sandstrand er kendetegnet ved de hvide badehuse langs de høje, afskærmende klitter med marehalm. Biler er tilladt på stranden. Stranden er velegnet til både badning og windsurfing. Her bliver fiskekutterene trukket op på land, og så kan man købe friskfanget fisk. Byen byder på et væld af aktivitetsmuligheder. Her finder man Løkken golfklub, med både en 18-hullers og 9-hullers, Put & Take fiskeparker og tennisbaner. I Løkken finder man også Action House, hvor der både er bowlingbaner, lasergame, paintball, gokarts, spillehal, restaurant og diskotek. I Løkken kan man besøge flere gallerier og kunstbutikker. Man kan også opleve det arbejdende bolsjekogeri eller lyststøberi midt i byen og kystfiskerimuseet. Løkken har et livligt kulturliv for alle aldre. Bl.a. arrangeres der koncerter, kræmmermarked, antikmesse, strandaerobic, sandkonkurrencer samt guidede by- og klitvandringer……