Beskrivelse
HELÅRSGRUND MED IDYLLISK BELIGGENHED TÆT PÅ VAND OG STRAND
Beliggenheden er præcis lige så attraktiv, som adressen antyder – kom med på Fjordvej 58, hvor vi nu har glæden af at kunne fremvise denne unikke helårsgrund hvor man også kan opføre et sommerhus, der er omgivet af skøn natur lige ved fjorden. Helårsgrunden tæller 801 kvadratmeter, og den ligger for enden af det lille boligvænge, hvilket skaber rolige, trygge og private omgivelser for jeres kommende hverdag. I får således ideelle rammer om nybyggeri, og I kan skræddersy hjemmet lige nøjagtigt efter jeres ønsker og behov – uanset om I er et par, der drømmer om at nyde tosomheden, eller om I er en børnefamilie med brug for plads både ude og inde. Foruden jeres kommende hus vil grunden give jer mulighed for et skønt udeliv. Carport, skur, et solrigt terrassemiljø og plads til leg og aktiviteter – det hele kan lade sig gøre her. Som et ekstra plus skaber det en helt særlig ro, at grunden ligger i 1. parket til de omkringliggende vidder, som strækker sig helt ned mod fjorden. Hvis man ønsker at bygge i halvandet plan, kommer I endda til at kunne skimte helt ned til fjorden, hvilket helt sikkert vil bidrage med en helt særlig herlighedsværdi i hverdagen. Grunden ligger i Agger, og her bosætter I jer i en velfungerende by, der ligger direkte ud til Vesterhavet med den skønneste strand. Og ikke langt til Vesterlandet som er et moderne kultur-, turist- og arbejdshus ved siden af Vesterhavet. Der er købmand og spisesteder i byen som Agger darling, og resten af hverdagens fornødenheder har I bl.a. lige henne i Vestervig kun 5 kilometer fra adressen. Det her er med andre ord en skøn beliggenhed!; …