Vej 14 Nr 11, 4560 Vig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Vej 14. Poetisk, ikke sandt?

Nogle af de mest populære sommerhusveje i Odsherred har ikke de mest sjælfulde navne. Vej 5, Vej 6 og hele vejen op til Vej 15 er de navngivet, og med de navne får man ikke en Nobelpris i Vejnavne, hvis sådan en fandtes. Til gengæld vinder de på freden og roen, på lyngnaturen, det kuperede landskab og måske Danmarks mest børnevenlige strand med fredede klitter midt i Sejrøbugten, med Ordrup Næs til venstre og Odden til højre. Det er det, der trækker sommerhusfolket til. Det er et elsket sommerhusområde med egen by, en særegen lyngnatur og et rigt dyreliv.Sommerhuset på Vej 14 er et klassisk træhussommerhus med hvide sprossevinduer. Det er bygget i 1968, og har gennem de sidste par år været igennem den helt store renovering med blandt andet nyt tag, zinktagrender, køkken, vinduer og udendørs spa. Hver en m2 af de 78 er så optimalt udnyttet, at her er plads til 4 soveværelser, altså dyner og hovedpuder nok til familien med børn og venner, der efter et glas vin ikke vil køre hjem. Terrasse og have er en oase til alle, som ønsker fred og ro og sol på maven. Vej 14 er en sidevej til Lyngvej, men selv om den ikke har meget trafik, ligger huset så tilpas langt væk, at den ikke kan høres. Det kan dønningerne mod stranden derimod, når havet bider tænder. Så er her salt og vand i luften. 500 meter, længere er der ikke ned til den private strand. Grunden er på 1.223 m2, græsset skal slås, resten passer stort set passer sig selv.Vandet er Kattegat. Her er hornfisk og havørreder. De kan godt lide strandene i Kattegat. Det er i hvert fald de strande, de oftere svømmer ind til, end så mange andre strande i Danmark, og de bider på derude, hvis man sejler ud med snøren. Rørvig er tæt på, det samme er Nykøbing Sjælland. Og så er Vig et af de UNESCO-bevarede områder i Odsherred….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vej 14 Nr 11, 4560 Vig3.395.000 kr.41.402 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.947 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 78 ㎡Grund: 1223 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1968