Beskrivelse
SKARP NY PRIS – GØR ET KUP, ODSHERREDS BILLIGSTE HUS PR. M2
Centralt i Odsherred med let adgang til rute 21 og kun få km fra Vig i den lille landsby Kelstrup udbydes nu villa i 1½ plan med flot flisebelagt indkørsel og dobbelt carport samt dejlig have med frugttræer. Huset er med sine 134 m2 særdeles veludnyttet med god plads til den lille familie og med en baghave der levner plads til udfoldelse. Grundplanen er indrettet med fordelingsgang med adgang til badeværelse i italienske klinker, badeværelsesmøbel, håndklædetørrer og flexibel brusekabine. Her er et dejligt spisekøkken med god skabsplads i forbindelse med bryggers med vaskefaciliteter samt indgang fra haven. Hyggelig stor vinkelstue med brændeovn og udgang til den sydvendte terrasse og den smukke have.Fra stuen er der en flot kvartsvingstrappe til 1. sal der er indrettet med 3 børneværelser og soveværelse med skabsvæg samt toiletrum med håndvask, her er evt. plads til en at etablere en brusekabine. Haven er et kapitel for sig; her er den flotte sydvendte terrasse med plads til havebordet og grill, men her er også en dejlig græsplæne med kirsebær-, æble- og pæretræ og ikke mindst et stort udhus med 2 rum samt brændeskur. Vi er i kort afstand til skov og strand, og kun 2 km. fra Vig. Busstopsted lige ved hoveddøren ind mod Vig og Asnæs. Byen byder på gode indkøbsmuligheder med bl.a Brugsen, Netto og Aldi samt andre små og hyggelige butikker i byens hovedgade, bl.a en chokolade/blomster butik, slagter, galleri, genbrugsbutikker og frisører. Byen tilbyder et væld af muligheder inden for foreningslivet, kulturelt og fysisk med fitness center, tennis- og forboldbaner samt en svømmehal. Vi skal heller ikke glemme Vig Tuske- og kræmmermarked samt Vig Festivalen. Og alle de udbud der r for børnene med skole, fritidshjem og dagpleje….