Beskrivelse
Lad os byde jer indenfor på en fremvisning af Dommervænget 12A, st, th – her udbyder vi nemlig nu en 109 kvadratmeter stor lejlighed, der egner sig til en bred målgruppe, og foruden et stilrent indre råder lejligheden også over brugsret til eget havestykke, som naturligvis vender perfekt mod eftermiddags- og aftensolen i vest.Ejendommen, som lejligheden er en del af, ligger på en fredelig og lukket del af vænget, hvor kommende beboere kan nyde tilværelsen uden at blive generet af byens støj. Boligkomplekset blev opført i 1968, og her kan bilejeren glæde sig over at have gode parkeringsfaciliteter. Bag ejendommen er ligeledes plads til cykelparkering, og her står både bord-bænke-sæt og legeplads klar til at danne rammerne om mange gode udestunder i sommerens solskinstimer.Lejligheden ligger i bygningens stueetage, og da der ikke er trapper for at tilgå boligen, er den velegnet til køberen i alle aldre – det gælder eksempelvis seniorerne, singler og par såvel som børnefamilien, der ønsker en nem og bekvem hverdag. Planløsningen fordeler sig først og fremmest over en entré og et gangareal med indbygget skabsplads, og i åben forbindelse venter køkkenet, som er opført i flot og tidløst design med alt i hårde hvidevarer. Lejligheden råder ligeledes over hele fire regulære soveværelser, en lysfyldt stue, der er utrolig indretningsvenlig. Det er tilmed herfra, der er udgang til den vestvendte terrasse og have, hvor I vil elske at tilbringe de lune dage under åben himmel.Beliggenheden her på Dommervænget er ideel til jer, som ønsker at bo nær alle hverdagens nødvendigheder og samtidig fredeligt. Fra lejligheden er der kun to minutter til svømmehallen, og få hundrede meter fra adressen ligger Københavnsvej, hvor et væld af gode indkøbsmuligheder, specialbutikker og spisesteder byder ind i ROs Torv. Kommende beboere vil desuden have kort cykelafstand til Roskilde C og stationen, hvor gode togforbindelser fører til København eller videre ud i det sjællandske landskab….