Beskrivelse
Ferieboligen er en del af ejerforeningen Fejølyst, som består af 8 rækkehuse, som for de 6 af dem er opdelt i to ferie lejligheder hver og de sidste to er dobbelt huse, således er der 14 ferieboliger ialt. Denne feriebolig er en af de store på ialt 118 kvm. Ejerforeningen har et tinglyst grundareal på 6.178 kvm, hvor de 118 kvm er anført på denne bolig. Boligen er renoveret/moderniseret i år 2015/2016.Indeholder;entre/bryggers, køkken-alrum med flotte nyere Vordingborg køkken elementer, herfra udgang til træterrasse, rummelig stue, 4 værelser samt 2 badeværelse, hver med vask, toilet og bruseniche. Ejendommen har også indlagt fibernet. Boligen fremtræder pænt og velholdt, såvel ude som inde, ved sort malet yderbeklædning, isat hvide vinduer samt med rødt eternittag. Indvendigt er der flotte bøgeparketgulve, nyere døre, nyere termoruder med mere. Ejendommen opvarmes ved varmepumpe, el-radiatorer og nyere brændeovn.Flotte træterrasser på begge sider af huset, hvorfra der udsigt til henholdsvis fællesarealet og på den anden terrasse en skøn udsigt til et smukt kuperet naturområde, og bølgerne blå. Der er kort afstand til stranden, som er meget børnevenlig med sandbund og lavt vand. Der er fælles parkeringsplads til området og udvendig vedligeholdelse, samt vedligeholdelse af grund/fællesareal udføres af ejerforeningen.Fejø – et skønt sted i Smålandshavet, og er en ø i stadig udvikling. På Fejø er der højt til himlen, tyste omgivelser og ofte en flot stjernehimmel. Alligevel er der både købmand, skøn havnemiljø skole og foreningslivet er bredt favnende og meget aktivt.. Pligtig medlemskab af ejerforeningen. Der er ingen udvendig vedligeholdelse i form af maling, tømning af tagrende m.m.. Hvilket betyder at man holder ferie når man er på ferie!Beløb til ejerforeningen dækker:Forsikring, Acconto el og vand, renovation, vedligeholdelse (udvendigt) samt administration af ejerforeningen.#lollandfalsterlovestorm…