Beskrivelse
Sjældent udbudt 3 værelses – indflytningsklar og tæt på alt!
Flyt direkte ind på flotte og veludnyttede 81 m2 med sublim placering sidst i ejendommen. Hvad bedre er, så opnår du et fantastisk lysindfald og en fuldstændig ugeneret udsigt over Vestre Kirkegård fra den vestvendte karnap. Den lyse, vestvendte karnap er i direkte forlængelse af boligens store opholdsrum, som byder på praktisk spiseafdeling oghyggelig opholdsstue. Overalt fornemmer du tankerne bag boligens fremtoning, og stuens rå murstensvæg kombineret med de lyse plankegulve og klassiske detaljer som stuk og roset giver den perfekte kombination af moderne touch og traditionel Københavnerstemning. Boligen tilbyder ydermere 2 gode værelser, hvoraf specielt det ene er yderst rummeligt og med god plads til både kontorplads og klædeskab. Fra værelset er der udgang til boligens altan. I lejligheden er her fint plads til at vokse familien større med et enkelt medlem, da værelse 2 har ideel størrelse til børneværelse. For en gangs skyld får du et rummeligt badeværelse, hvilket betyder separat bruseplads. Badet fremsår pænt med fliser i neutrale kontraster. Køkkenet er ligeledes meget smagfuldt opført og er ligesom badet i en god størrelse. Her får du både vaske- og opvaskemaskine samt god arbejdsplads.Ejendommen er beliggende på blind vej med Vestre Kirkegård som nabo. Yderst veldrevet og stor ejerforening med god styr på økonomien.Placeret i Kongens Enghave med Sydhavns st. og det daglige indkøb lige rundt om hjørnet. Blandt områdets mest nævneværdige kvaliteter kan der nævnes Sydhavnens utrolig dejlige havnebad, Vesterbros pulserende liv, Carlsberg Kvarteret, samt Fisketorvet, som alt sammen nås indenfor kort tid, og ydermere er her gåafstand til Københavns største park; Valbyparken – her får du næppe bedre rammer til gå- og løbeture samt hyggestunder. Områdets lokalplan vidner om en spændende fremtid, og du kan bl.a.se frem til flere metrostationer i nærområdet. En bydel i rivende udvikling! Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor!…