Beskrivelse
Halvt dobbelthus med 1.sal og kælder – lige klar til indflytning
I den vestlige bydel ligger et kvarter fra 50`erne – centreret omkring vejene Birkealle/Elmealle/Platanvej & Kastanievej. Vejene er alle forbundet med hinanden – der er stisystem mellem vejene og fordelingen af børnefamilier og det lidt mere modne publikum er ret god.Vordingborg er en by og købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster samt en form for knudepunkt for den nye Femern-forbindelse.Byen har, inden for ringen af godser, små 12.000 indbyggere og 17.600 indbyggere med satellitbyerne Nyråd, Ørslev og Stensved. Disse byer er gamle landsbyer, der har udviklet sig til satellitbyer med store villakvarterer, fordi godserne Rosenfeldt, Iselingen og Marielyst vanskeliggør en samlet byområdeudvikling.Vordingborg har – udover gode dagtilbud og skole til børnefamilien – gymnasium, HF, handelsskole, Seminarium (såvel lærer som pædagog), kaserne (der bliver det nye hovedkvarter for Hjemmeværnskomandoen) samt jernbanestation (med timedrift til København). Byen er hjemby for Danmarks Borgcenter, det tidligere Sydsjællands Museum. Byen har tre havne, heraf to lystbådehavne og en industrihavn. Langs kysten ved Storstrømmen ligger den populære Ore Strand. Hvert år i juli afholdes byfesten Vordingborg Festuge og den prisvindende Prins Jørgens Garde er tilknyttet byen. I ulige år i august afholdes den internationale teaterfestival Waves, arrangeret af byens egnsteater Cantabile 2. En særlig vej, Morten Olsens Allé, ved byens stadion, er opkaldt efter bysbarnet, tidligere fodboldlandsholdstræner og landsholdspiller Morten Olsen, som er opvokset i byen. Han er en af de få i Danmark, der i levende live har fået opkaldt en vej efter sig.Allerede når man ankommer til ejendommen, er man ikke i tvivl om – at der er styr på tingene og turen op ad indkørslen får kun ejendommen til at fremstå endnu mere markant.Carporten med redskabsrum ligger inde til venstre – her er god plads til bilen, redskabsrummet er stort og meget anvendeligt og i enden er bygningen, har sælger bygget en stor løbegård, til katten.Den store baghave er orienteret mod nord-vest – hvor fliseterrassen ligger godt gemt inde bag hækken og rundt om hele haven er også høj, så der er ingen, der “kigger ind”. Her er masser af pryd og store træer, der kaster skygger flere steder, så der overalt kan findes en plads, både i og uden for solen. Forhaven er mere åben med indkørslen til venstre og flisegangen op til hoveddøren, som man kommer til efter få trin.I entréen får man et ret godt overblik – her er nedgang til underetagen & trappen til 1.salen ligger lige inde til højre.Det pæne hvide køkken ligger lige fremme med alt i hvidevarer og direkte adgang ind til stuen, der levner plads både til dagligstue og spisestue, hvor der samtidig og er dør ud til fliseterrassen og haven.På 1.salen er der repos – brusebadeværelse med opvarmet klinkegulv samt stort soveværelse.Underetagen er tør – der er klinkegulve – højt til loftet og den er meget anvendelig.Forkælder, stort vaskerum med masser af skabe, vaskemaskine og tørretumbler & opgang til indkørslen samt 2 gode disponible rum.Kom og lad os vise jer, hvad vi mener….