Vestre Bakkevej 32, 8920 Randers NV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Idyllisk liebhaverbolig på toppen af Vestparken

På en af byens mest attraktive adresser finder I denne villa, hvor grundstenen blev lagt i 1919.

Er I til charme, sjæl og håndværksmæssigt arbejde i absolut særklasse, ja så kunne Vestre Bakkevej 32 meget vel være den nye adresse.
Her får I et indbydende og helt særligt hjem, hvor løsninger, lysindfald og ikke mindst overdådig megen plads går hånd i hånd med en helt perfekt beliggenhed i forhold til både bymidte og motorvej.

Nuværende ejer har gennem 50 år løbende vedligeholdt villaen ud- og indvendig med respekt for den oprindelige form og kvalitet.

Den nyligt omlagte forhave hilser jer velkommen til villaen, hvor den massive fordør åbner til en entré med garderobeskabe, hall med trappe til førstesalen og et gæstetoilet.
Fra hallen træder I ind i husets kerne, der er tre skønne stuer en suite – spisestue, opholdsstue og en meget hyggelig havestue. Overalt vil I blive imponeret af de mange autentiske og flot bevarede detaljer, som det eksklusive sildebensparket i stuerne, marmorpejs og -vindueskarme, stuklofter, mahognivinduer og meget mere – alt sammen noget, som er med til at understrege ejendommens helt særlige karakter.

Køkkenet er naturligvis snedkeret specielt til huset, og har et tilhørende anretterværelse med god skabsplads. I forlængelse af dette er der bryggers med trappe til en kælder, der giver jer et praktisk værksted og et disponibelt rum – velegnet som viktualie- eller depotrum.

På førstesalen kommer I op til en repos og gang, et badeværelse samt hele fire værelser med indbyggede skabe, hvoraf to teknisk set er disponible rum.

I haven har I en hyggelig og helt ugeneret brostensbelagt terrasse, hvor I kan nyde de fredelige omgivelser med udsigt til Vestparkens skønne træer, og ikke mindst jeres flotte have, som består af blandt andet frugttræer og blomstrende buske.

Inden for blot et par minutter på gåben eller cykel har I både daginstitutioner og skoler, masser af fritidstilbud og idrætsaktiviteter, ligesom I også kommer til at bo tæt på Doktorparken, engen og Gudenåen. Den korte afstand på 1,5 km til bymidten gør det let, når I vil på shopping i de mange spændende specialbutikker eller på cafébesøg….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vestre Bakkevej 32, 8920 Randers NV3.600.000 kr.18.000 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.302 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 186 ㎡Grund: 861 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1927