Beskrivelse
UNIK PATRICIERVILLA I ATTRAKTIVE SVANELUNDEN
Vi kan nu byde velkommen til den unikke patriciervilla “Lauget” beliggende i det særdeles velkendte og attraktive kvarter Svanelunden, centralt i Hjørring. Med boligens beliggenhed har I nemt til hverdagens gøremål, indkøb, biograf, uddannelsesinstitutioner og Hjørrings bymidte, som nås efter blot et par minutter på cyklen, her et hyggeligt torv med små og store gode butikker, restauranter og caféer. Endvidere har I blot et par minutters gang til naturskønne omgivelser i form af Svanelunden og folkeparken Christiansgave, hvor I kan gå ture og nyde hverdagens pusterum i skønne omgivelser. Den charmerende patriciervilla fra 1924 byder indenfor i en yderst charmerende, autentisk og flot patricer stil, som er blevet totalt-renoveret med respekt for og ifølge de oprindelige fine detaljer fra husets opførsel. Ved entré til huset træder I igennem en flot højglaseret engelsk dør, og videre ind i en flot hall med 8 meter til loftet og en flot trappe, der fører til 1 salen. Dertil er der indgang til stue, køkken og toilettet i stueplan. Villaen rummer et indbydende og lyst Svane-køkken i hvide tidløse køkkenelementer og med en kogeø, der til sammen skaber et godt køkken med god plads til, at familien kan være sammen om hverdagens mad forberedelserne. I køkkenet får lyset lov at komme ind gennem de franske havedøre der fører ud til en skøn vestvendt terrasse mod haven. I forbindelse med køkkenet, er der åbent til en flot spisestue og stue, der ligeledes er renoveret med respekt for de originale arkitektoniske detaljer, således gulve og speciel-designet vægpaneler, der passer til huset og skaber en hyggelig stemning sammen med den flotte åbne pejs i stuen. Fra spisestuen er en flot karnap med udsigt til haven, i dag har nuværende ejer indrettet det som kontor. Tager I trappen op til 1 salen mødes I af tre gode lyse og rummelige værelser og et flot badeværelse. I dag to børneværelser, hvoraf det ene er indrettet med hems, og dertil soveværelse med fin plads og udgang til balkonen. Badeværelset fremstår ligeledes lyst og pænt i Svane inventar i tidløs stil. Sidst byder villaen her på en totalt renoveret kælder på hele 37 kvm, bestående af et stort disponibel rum, der i dag anvendes til musikrum og gæsteværelse. Dette kan evt. bruges som teenager afdeling. Der er kælet for detaljerne og rummer tidløse køkken elementer fra Larsen og Tamborg med vaskemaskine og fryser. Der tilhører endda arkitekttegninger i orangeri-stil som nedgang til denne flotte renoveret kælder. Patriciervillaen har en dejlig privat og lukket have mod vest, således solens timer kan nydes på skønne sommerdage. Her er flotte og nylavet terrassemiljøer anlagt i sommeren 2020 som skaber hyggelige kroge og som danner rammen om dejlige sommeraftener. Denne patriciervilla er en yderst sjælden udbudt perle som oser af storhedstiden i 20erne og hvor der er kælet for alle detaljer….