Beskrivelse
Totalmoderniseret villa med værksted på 84 kvadratmeter
Indflytningsklar, flot moderniseret og hyggelig villa på 81 veludnyttede kvadratmeter. Sælger har endevendt og renoveret huset fra 2016 -2020. Alt el, fjernvarmesystem og kloak er nyt. Indvendig fremstår villaen med lyse rum, et tidsløst interiør og med lydisolerede vinduer mod vejen. Der er gulvvarme i alle rum på nær i soveværelse og værelse.
Indretning: Praktisk forgang med skabsvæg, hvor vaskemaskine og tørretumbler er gemt væk, samt plads til opbevaring. Gennemgående klinker til lækkert badeværelse fra Tvis, som er med stor bruseniche. Køkkenet er fra Kvik og i åben forbindelse med stuen, herfra er der to udgange til terrassen. Soveværelse med skabsvæg og et værelse/kontor. Gennemgående Pergo gulve i de resterende rum.
Udenfor venter en nem og overskuelig grund på 887 kvadratmeter med fliser rundt om huset og en afskærmet terrasse. Carport, hvor det tidligere skur er bygget til med 36 m2, så det ialt rummer 84 m2 med port, tre døre, depotrum, disponibelt rum og et værksted. I den tilbyggede del er der gulvvarme og en god loftshøjde, så der er mulighed for en mindre klargøringslift….