Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR FAMILIEVILLA MED SØUDSIGT
Lad os tage jer indenfor på en fremvisning af Silkeborgvej 592 – her udbyder vi nemlig nu en rummelig familievilla på 206 boligkvadratmeter med betagende udsigt over Brabrand Sø og Engsøen. Boligen fremstår indflytningsklar, og I overtager kort sagt et driftssikkert hus med lav kvadratmeterpris!Ejendommen ligger godt tilbagetrukket fra vejen, så I skal op ad den lille allé, før I møder huset, der således ligger roligt og trygt. Villaen er oprindeligt opført 1962, men det ses tydeligt inde såvel som ude, at der løbende er lagt mange kræfter i vedligeholdelse og modernisering; bl.a. med en overetage bygget i 2008.Hoveddøren byder jer indenfor i stueetagen, og den viser sig først og fremmest med en entré med videre afsæt til et gangareal. Her finder I to gode og regulære værelser, et badeværelse og et praktisk bryggers med opbevaringsplads, vaskesøjle og egen udgang. Dertil kommer etagens to omdrejningspunkter, som består af et fint og funktionelt køkken samt en stor vinkelstue med sydvendt vinduesvæg og direkte udgang til verandaen og haven. Førstesalen byder på tre gode værelser, en opholdsstue samt husets andet badeværelse, som er opført i et stilrent design med bl.a. separat bruseniche. Det her er med andre ord den ideelle familievilla.Villaen ligger på en 1.350 kvadratmeter stor grund, der er højt placeret i landskabet, hvorfor udsigten er noget udover det sædvanlige. Grunden er anlagt med stor indkørsel og en carport med fuldmuret værksted i forlængelse. Dertil kommer selvfølgelig selve haven, der giver plads til både aktiviteter og afslapning – sidstnævnte giver den delvist overdækkede veranda perfekte forhold til. Her er der god plads til hygge i solen og grillmiddage med venner og familie.Med denne adresse bosætter I jer tæt på både skov, sø, Brabrand Stien og Brabrand Bakker, hvor I kan nyde naturen og komme helt ned i gear – alligevel er der ikke mere end 5 kilometer ind til midtbyen. Lyder det ikke helt ideelt? Der er hverken langt til dagligvarebutikker, skole, daginstitutioner, det nye bibliotek eller svømmehallen, og på Hovedgaden frister Ibens Kaffehus med friskbagt kage og nybrygget kaffe.Vil I med på en fremvisning?…