Lindevangshusene 68, 2630 Taastrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Sjældent udbudt stuelejlighed med eget terrassemiljø

Det dejlige lysindfald, den funktionelle indretning og den private terrasse – dette er kvaliteterne ved denne bolig i Taastrup, som nu kan blive din. Her er tale om en toværelses ejerlejlighed, som byder på en både rolig og central beliggenhed i Lindevangshusene.Lejligheden ligger i stueetagen i en velholdt, treetages ejendom. Trods placeringen i stueplan er boligen lys og luftig, for her er god afstand til nabobygningerne, så der er intet, som skygger for solen. Som endnu et plus er her kun naboer til den ene side, hvilket gør udemiljøet ekstra ugeneret. Store plæner med gamle træer og frodige buske omgiver ejendommene og skaber hyggelige hjemmerammer for områdets beboere. Her er endvidere gode parkeringsforhold, og ejerforeningen råder tillige over et vaskeri til fælles brug.Inden døre kunne boligen godt trænge til en opfriskning, men man kommer langt med en omgang maling, og størstedelen af lejligheden har pæne, ensartede gulve. I fordelingsentréen er der integreret garderobe, og de indbyggede skabe sørger for fin opbevaringsplads.Fra entréen er der adgang til samtlige rum, der inkluderer et soveværelse, et badeværelse og et køkken samt en indretningsvenlig stue. Soveværelset har skabsvæg med smarte skydedøre, og såvel her som i køkkenet kan du nyde morgensolen. Køkkenet er L-formet og har hvide skabs- og skuffeelementer, og der er for indeværende installeret komfur og køle-fryseskab. Her er desuden mulighed for at etablere en lille spisekrog, hvor middagsgæsten kan slappe af, mens du forbereder menuen.Lejlighedens badeværelse har en fornuftig størrelse med et separat bruseafsnit og stort vindue til det fri, så du kan lufte ud efter badet. Både gulvet og væggene er beklædt med praktiske fliser.I stuen er der plads til et spisebord og til et hyggehjørne, og det vestvendte vindue giver både lys og grøn udsigt til terrassemiljøet. Via glasdøren har du direkte udgang til terrassen, som omgives af hæk og hegn. Terrassen er anlagt med fliser, og her er også et bed og et lille, kønt træ samt en havelåge, der leder ud til fællesarealet.Lindevangshusene er centralt placeret midt mellem Taastrup Hovedgade og City2. Sidstnævnte ligger cirka 800 meter fra boligen, så her er nem adgang til diverse butikker og spisesteder samt fitness og biograf. Såvel Taastrup Station som Høje Taastrup Station nås på en syv minutters cykeltur, og foretrækker du bilen, tager køreturen til eksempelvis Rådhuspladsen blot en halv times tid….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lindevangshusene 68, 2630 Taastrup1.995.000 kr.29.776 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.113 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: DStørrelse: 67 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1968