Beskrivelse
Velholdt villa i bærkvarteret står nu klar til indflytning
Drømmer du om at udskifte din bolig med en velholdt villa i det særdeles attraktive bærkvarter, hvor du kan nyde privatlivet og en nydelig anlagt have med hyggelige terrasseområder? Så venter dette dejlige hus på 137 lette og luftige kvadratmeter, bare på at du sætter dit navn på postkassen. Rønnebærvej er et eftertragtet boligområde i den nordvestlige del af Hobro, hvor fritliggende villaer er godt placeret med adgang til friarealer, legeplads, boldbane og nærtliggende natur. Omgivelserne er yderst attraktivt for specielt børnefamilier, da der fra villaen er cykelsti hele vejen til områdets folkeskole Rosendalskolen, børnehave, vuggestue og indkøbsmulighed – centrum af Hobro kan også nås på ganske kort tid, ligeledes via stisystem. Ønsker du at nyde den skønne natur er Vesterfjord tæt på hvor en god gåtur omkring fjorden, eller en tur til Fyrkat enge og Fyrkat kan anbefales. Ved ankomsten til boligen kan køretøjerne parkeres i den flisebelagte indkørsel som er anlagt i 2016, eller i carporten, hvorefter du kan bevæge dig ind i boligen enten via døren til køkkenet eller indgangen til bryggerset. Det lyse bryggers fra 2020 er med hvide skabselementer til opbevaring og mørke klinker samt plads til vaskemaskine. Træder du videre frem kommer du til den rummelige stue med brændeovn og plads til indretning med sofagruppe og spisebord. Stuen bindes elegant sammen med skønne udestuen af de store vinduespartier og terrassedøren. I udestuen gives mulighed for at få størst muligt udbytte af solens stråler hele året igennem. Herfra er der udgang til flisebelagt terrasse. Ydermere byder boligen på tre gode værelser, hvoraf to af den har faste skabe, et badeværelse med bruseniche og badekar samt et dejligt køkken med spiseplads. Køkkenet er indrettet med godt med skuffe og skabsplads og til både at lave hverdagsretter og kreere lækre anretninger til middagsselskaber. Rummet er delt af en halvmur, hvor der er spisebordsplads på modsatte side. Der kan ligeledes oplyses at boligen i 2018 fik et splinternyt naturgasfyr installeret.Udelivet får udsøgte betingelser i den nydelige have, som leverer rigelig plads til alle sommerens arrangementer, ikke mindst på de gode terrasseområder både mod syd/øst og vest. I haven får du selvfølgelig også en grøn plæne, velplejet hæk, bede og et fiskebassin….