Beskrivelse
Gennemmuret villa med dobbeltgarage i trygt nabolag
Ryk lige uden for byen og få den komplette boligpakke til en rigtig fornuftig pris. Sådan lyder opfordringen til den kræsne og kvalitetsbevidste familie, der ikke vil gå på kompromis – og med dette flotte eksemplar kan vi nu tilbyde det helt perfekte boligmatch til netop jer.Ejendommen ligger på et trygt, børnevenligt vænge med et godt naboskab, og samtidig er der stisystem til blandt andet skole og SFO. I byen er der også et godt foreningsliv med mulighed for forskellige aktiviteter, og herudover kan køreturen til Horsens bymidte klares på under et kvarter. I får ligeledes let adgang til Hedensted, Vejle samt Vestvejen og E45, så I nemt og hurtigt kan komme fra A til B.Villaen er gennemmuret og rummer 172 m2, som er fordelt på en superfunktionel planløsning, der blandt andet byder på en separat børne- og forældreafdeling, der hver især har eget badeværelse. Samtidig fremstår den med gulvvarme og et gennemført lækkert materialevalg – og da den løbende er blevet opdateret, er den samtidig et godt alternativ til et nybygget hus i et indbydende og opvokset kvarter.Udover de to separate værelsesafdelinger rummer boligen et stort, centralt placeret opholdsmiljø med en stue og et flot køkken-alrum, der har udgang til en delvist overdækket terrasse mod syd. Fra den praktiske gang/entré er der i øvrigt adgang til et bryggers, der har indbygget plads til vaskemaskine og tørretumbler. Vigtigt at nævne er det også, at der er bevilliget tilskud på 20.000 kr., hvis man vil have en luft til vand- varmepumpe (der følger huset i tre år).Et af de helt store aktiver ved ejendommen er den gode dobbeltgarage med varmepumpe, der er integreret med huset og udstyret med to elporte. På matriklen er der ligeledes et isoleret udhus med strøm, og i indkørslen kan I både parkere en trailer og en campingvogn. Haven er samtidig vedligeholdelsesfri, så I kan tilbringe fritiden tilbagelænet og afslappet på den gode, solvendte terrasse….