Beskrivelse
Velkommen indenfor på Skærsøvej 8; denne bolig henvender sig særligt til børnefamilien eller parret, som ønsker sig fredelige omgivelser, komfortable rammer og kort afstand til både badestrand og bymidte. Inden døre venter jer 127 veldisponerede kvadratmeter, som byder på tre møblerbare værelser, et stort og hyggeligt opholdsrum med dagligstue og spisestue i åben forbindelse og et pænt køkken, som rummer de fornødne hårde hvidevarer. Hertil kommer et fint badeværelse med badekar, brus og udluftningsvindue samt et rummeligt bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og kummefryser. Store vinduespartier er et gennemgående element, som sikrer et flot lysindfald i boligens rum og værelser. Denne velholdte og klassiske parcelhusejendom fra 1962 byder på en grundstørrelse på 700 kvadratmeter og en skøn have, som er nem at vedligeholde og byder på særdeles hyggelige udearealer og siddekroge. Fra husets stue er der udgang til to sydvendte terrasser, hvoraf den ene er en overdækket fliseterrasse. På husets anden side finder I en nordvestvendt terrasse, og med hele tre terrasser har I udsigt til mange solrige dage på matriklen – også under overdækket, når regnen trommer på bliktaget. Her befinder I jer i et attraktivt område med kun to minutters kørsel til Vallensbæk Strand og en kort køretur til den hyggelige Vallensbæk Landsby med udsigt til cafébesøg, spiseoplevelser og butiksliv. Alle fornødenheder er at finde i nærområdet, mens flere gode skoler og daginstitutioner er beliggende inden for kort afstand. Skal I på den helt store shoppetur, har I ikke langt til City2 foruden Waves Shoppingcenter. Med denne adresse får I et velholdt og rummeligt hjem med en dejlig have og udsigt til mange solrige timer i den ugenerede have. Her finder I rolige rammer, badestrand og lange kyststrækninger foruden Vallensbæks hyggelige bymidte i umiddelbar nærhed. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor….