Tranevej 13, 8382 Hinnerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

DET IDEELLE FAMILIEHJEM PÅ FAMILIEVENLIG, ROLIG ADRESSE

Mekka, slaraffenland, oase… Kært barn har mange navne! Vend kikkerten mod Tranevej 13, hvor der venter jer en stor og klassisk villa, der passer 1:1 til børnefamilien, som har forelsket sig i Hinnerups trygge atmosfære, der sætter kulissen for jeres kommende boligkapitel.180 kvadratmeter giver plads til både det praktiske og til en rummelig og bekvem hverdag. Her kommer en kort liste over, hvorfor hjemmet fungerer så godt:Der er to badeværelser (både et på stueplan og et ovenpå). Der er opholdsrum både på stueplan og ovenpå (forestil jer lige en tv-stue, I kan lave!). Køkkenet er velekviperet, og så ligger det perfekt i åben forbindelse med stuen, så I kan holde øje med eventuelle skarnsunger i aktion. Der er plads til et langbord til selskab og fødselsdage. Stuen smelter sammen med havens sydvendte terrassearealer. Værelserne er regulære og indretningsvenlige. Bryggerset er en drøm for tøjvaskeren og -folderen. Der venter jer en skøn udsigt over byen, når I lige står på hælene og dagdrømmer.Der er meget mere på listen. I har naturligvis også mulighed for at sætte jeres eget præg, hvis I har ønsker, der ikke står på det alenlange register. Det samme gælder for haven, som står fint indhegnet af høj hæk med smukke bede med aktiviteter som trampolinhop, jordbærplukning og legehusfantasi i vente.Den lukkede stikvej er glimrende, hvis I har små, der skal lege med kridt eller lære at cykle med det klassiske kosteskaft i bagagebæreren. Fantastiske stisystemer snor sig langs parcelhuskvarterne, så legeaftalerne kan nås ad sikre veje, og så byder nærområdet på vidunderlige naturomgivelser med skov, å og sø til gåture, som man faktisk godt vil med ud på! Skole og fodboldtræning er også inden for gåafstand, og med godt en kilometer til indkøbsmuligheder, bager og Hinnerup Station kan Tranevej 13 meget vel være jeres næste arne.Det er virkelig en fornøjelse at udbyde sådan en velfungerende familieoase. Skal ungerne med på fremvisning, eller er det bare jer i første omgang?…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tranevej 13, 8382 Hinnerup3.750.000 kr.20.542 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.146 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 180 ㎡Grund: 775 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1975