Beskrivelse
Løbende renoveret ejendom perfekt til børnefamilien
Denne ejendom i Assens har alt familien behøver til en velfungerende hverdag, og så har den bare en rigtig god beliggenhed i Assens – sågar med lidt fjordkig til Mariager Fjord! Ejendommen er i to plan, og den indeholder entré, bryggers, to badeværelser, køkken, stue og spisestue samlet, fire værelser og et repos. Derudover får du en overdækket terrasse, to altaner og en rummelig garage med værksted. Du bydes velkommen indenfor i stueetagen i en entré, hvorfra du har adgang til et bryggers og et badeværelse. Fra bryggerset kan du træde ud i garagen, hvilket er meget smart, så du og familien kan gå tørfodet ind i bryggerset. Derudover kan alle jakker og sko gemmes væk i bryggerset, så gæsterne ikke træder direkte ind i det fra indgangen. Badeværelset er med bruseniche og gulvvarme, og er fra år 2013. Videre fra entréen kommer du ind i køkkenet, som er lyst og velholdt. Herfra har du direkte adgang til den samlede stue og spisestue – Et dejligt rum, hvorfra du har udgang til en velholdt og hyggelig overdækket terrasse. Fra køkkenet har du også udgang til en terrasse. Førstesalen har du adgang til fra stuen/spisestuen, og på førstesalen kommer du op i et repos, hvorfra du har adgang til fire værelser og et badeværelse. Fra tre af værelserne har du udgang til altan, og fra to af altanerne har du altså fjordkig til Mariager Fjord, og ud over Assens by. Til ejendommen får du en god have og en stor flisebelagt indkørsel med plads til flere køretøjer. Du får desuden en garage på 52 m2 og et udhus på 18 m2. Udhuset er beliggende i haven, og der er lavet en sti hen til udhuset. Grunden er på i alt 873 m2. Ejendommen er beliggende i Assens, kun cirka 100 m fra skolen og cirka 300 m fra DagliBrugsen. I Assens er der desuden pasningstilbud og folkeskole fra 0-9 klassetrin. Cirka 20 minutters kørsel vestpå fra adressen har vi Hobro, hvor der blandt andet er 10. klassecenter, Handelsgymnasiet og Mariagerfjord gymnasium. Cirka 5 minutters kørsel østpå ligger byen Hadsund, hvor der er gågade med hyggelige restauranter og butikker, samt svømmehal, sportshal, biograf osv….