Beskrivelse
Super hyggelig og meget velholdt Morten Korch ejendom
Super hyggeligt landhus i ren Morten Korch stil og med en fantastisk flot have. Her er virkelig tale om en ejendom som byder ind med en charme sjælden set. Ejendommen ligger i den hyggelige landsby Olstrup få minutter ude fra Haslev. Sælger har holdt ejendommen utroligt godt og den fremstår virkelig pæn. Der er gode busforbindelser i området og kun få minutter til indkøb m.m.
Indenfor finder vi kombineret entre /bryggers med vaskeplads, pænt køkken med god bord- og skabsplads, super hyggelig opholdsstue med pilleovn, soveværelse samt et rummeligt pænt badeværelse.
Haven er et kapitel for sig. Flot , spændende og meget velholdt. Her finder man et bredt udvalg af skønne planter og et blomstrende liv. Til ejendommen hører udhus/værksted samt hyggelig overdækket terrasse og carport til bilen. En virkelig flot og super hyggelig ejendom sjælden udbudt….