Beskrivelse
Centralt beliggende parcelhus i Thyregod
I midtbyen tæt ved stationen i Thyregod, sælges dette velholdte parcelhus. Huset blev opført i 1972, og er løbende vedligeholdt og senest moderniseret indvendigt fra 2017 og frem til i dag. Adressen er meget central og med korte afstande til byen. Blot få minutter fra huset, finder man byens station, med tog mod hhv. Vejle og København samt Herning og Århus. Herudover der kort afstand til skole, SFO og børnehave. I hovedgaden som ligger tæt på Jernbaneallé, finder men ligeledes indkøbsmuligheder i DagligBrugsen, frisører og andre specialbutikker. Boligen indeholder 120 m² plus en integreret garage på 44 m² og en udestue på yderligere 22 m². Facaderne på huset er pæne og velholdte, alle vinduer, døre og tag er skiftet de sidste fem år. Huset har et pænt udtryk, og er generelt meget let at gå til for nye beboere. Der er i samme femårige periode også lagt nye gulve i huset. Indenfor er indretningen god, med fire værelser og et badeværelse. Her er stor stue med udgang til havestuen og videre ud til en syd/vest vendt terrasse og have. I åben forbindelse ligger både stue, køkken og alrum midt i huset. Herfra foregår, eller passerer al aktivitet. Rummet, der i øvrigt har brændeovn, er lyst og åbent mod resten af indretningen og bliver helt naturligt der hvor man mødes.Huset har en stor grund på 851 m², med en dejlig lukket have, der er dejlig at opholde sig i, samt et stort terrasseområde nærmest huset, hvor der er græsplæne, træer og buske foran. Foran huset er der stor indkørsel med belægning og grus. Har man flere biler eller trailer, er der plads til det hele. I forlængelse af huset ligger den integrerede garage, som har god plads. Denne er senest blevet udvidet, efterisoleret og fået sat ny bred port i.Thyregod er en by med masser af fællesskab. Her vil man hinanden, og byens forenings- og forretningsliv arrangerer jævnligt arrangementer for byens borgere. I Thyregod er der indkøbsmuligheder, station, skole og børnepasningsmuligheder. De fleste dagligdagsbehov kan klares i byen, eller i nabobyerne Give og Brande henholdsvis, 8 og 10 km fra Thyregod. Naturen er flot og varieret omkring Thyregod. Skjern Å og Gudenåen har sit udspring i området, mens også Tinnet Krat og naturskønne Rørbæk Sø kan opleves tæt ved byen….