Beskrivelse
MULIGHEDSRIG EJENDOM MED STOR HAVE – SKØN GRUND PÅ SEJERØ
På den fredfyldte Sejerø kan I nu overtage nøglerne til denne ejendom, der ligger på en stor grund med mange muligheder. Måske går I med drømmen om at drive et lille fritidslandbrug, der kan gøre jer selvforsynende? Eller ønsker I, at jeres børn skal vokse op i trygge rammer tæt på dyr og natur? Så er her en mulighed for at gøre drømmen til virkelighed – evt. i samarbejde med endnu en familie, da ejendommen kan laves til et tofamiliehus.Der er her tale om en ældre ejendom fra 1890 med byggeprojekt. Som huset står nu råder det over 114 m2 bolig, som bl.a. fordeler sig på en stue i åben forbindelse med et alrum, hvorfra I har fri passage til køkkenet. Således opstår der en god sammenhæng mellem opholdsrummene, der alle har et fint lysindfald. Fra bryggerset tilgår I et badeværelse med separat bruseniche, mens huset også er indrettet med viktualierum, entré, to værelser og flere disponible rum, som kan tilpasses jeres ønsker og behov.Til ejendommen hører en skøn, gammel have med frugttræer og buske samt to folde til dyrehold. Her kan I skabe jeres eget fristed med masser af plads til børneleg på den store grund, der også byder på flere hyggelige kroge, hvor solen kan fanges på en varm sommerdag. I kan anlægge en stor køkkenhave med grøntsager nok til det halve af vinteren, og dyrke tomater og agurker i drivhuset henover sommeren.I bliver en del af et charmerende øsamfund med egen idrætsforening, golfklub og læge, ligesom I nemt tilgår skolen, der blot er 750 meter væk fra ejendommen; her finder I også en daginstitution. Indkøbene klares i det lokale supermarked efter blot et par minutters kørsel, og ø-livet byder selvfølgelig på masser af natur med skønne strande og spændende landskaber.Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi I her får chancen for at skabe jeres eget fredfyldte hjem tæt på naturen og med mulighed for at tage del i et levende ø-samfund.SEJERØ ER HERLIG HELE ÅRETSejerø er en 12 kilometer lang ø i Sejerøbugten i Kattegat cirka 5 kilometer vest for Sjælland. Den er 1.700 meter på det bredeste sted. Ca. halvdelen af øens ca. 345 indbyggere bor i landsbyen Sejerby. Øen har færgeforbindelse til Havnsø. Turen tager ca. 1 time. Øen byder på masser af natur – fred – ro og muligheder for rigtig fordybelse.Er du naturelsker, er det kun en ting at sige – kom og oplev, hvordan frihed føles: Frihed til at slentre langs stranden, fiske, sejle med en jolle eller kajak, cykle, vandre hele øen rundt, eller bare sidde i fuldstændig ro på en sten og kigge ud over vandet. Om foråret gøres marker klar til høsten og der ordnes haver og folk kommer ud af husene.Om sommeren er der mange, der besøger Sejerø med aktiviteter ved havnen, i golfklubben, på boldbanen og ved minigolfen, der arrangeres b.la. vandreture med guide og besøg i fyrtårnet m.m. Om efteråret kan det være lidt råt, men her er stadig skønt, og rig mulighed for at bliver rusket igennem på en gåtur langs vandet.Om vinteren er her stille – helt magisk og ved de frostklare nætter får man en fantastisk stjernehimmel at se.Se også www. Sejero.dkAnsvarlig ejendomsmægler: Per Hermansen, 2215 1888 Salg: Ejendomsmægler Bibi Dannemann, 2494 6352…