Beskrivelse
Skønt, velindrettet rækkehus nær Skibhusvej
I kommer til at bo centralt, lyst og stemningsfuldt på Skt. Hans Gade 8, hvor I finder dette rummelige og velindrettede rækkehus, som blev opført i 1900. I dag præsenterer ejendommen sig pæn og velholdt med charmerende detaljer, der vidner om bygningens historie, som eksempelvis de synlige loftsbjælker på andensalen. Ude får I blandt andet glæde af en solrig terrasse i den hyggelige, sydvendte have.Der er tale om en god, solid rødstensejendom med 134 boligkvadratmeter fordelt over to og et halvt plan. Dertil kommer en kælder med yderligere 52 kvadratmeter, der tæller et bryggers, et disponibelt rum, et gæstetoilet og et stort badeværelse med badekar og toilet.Boligen byder på tre værelser, der fordeler sig med et enkelt på anden sal og to på førstesalen, hvor I også får glæde af et ekstra badeværelse. Samtlige tre værelser er dejligt rummelige, men særligt det på anden sal er stort og har desuden et skønt lysindfald dagen lang fra syd og nord, ligesom der er loft til kip og en sydvendt spansk altan med udsigt over kvarterets haver og hustage.Stueetagen er dedikeret til samværet med et stort opholdsmiljø, der består af stue og køkken i åben forbindelse. Også her kan solen dagen lang finde vej ind fra syd og nord. Køkkenet er moderne med grebsfrie, hvide elementer, og mod syd kan maden hurtigt bæres ud på havens hævede træterrasse via stuens sydvendte terrassedøre.Haven byder også på en fliseterrasse, hvor I kan spise middag i aftensolen med venner og familie, men børnene leger på plænen. Haven er lukket hele vejen rundt.Mangler der drikkevarer eller mad til grillen, kan I glæde jer over, at der er mindre end 100 meter til Rema 1000 og kun en anelse længere til Kvickly. Hverdagen falder i det hele taget nemt i hak med skole og daginstitutioner inden for mindre end ti minutters gåafstand og med godt et kvarter til Odense Station.Lyder det som noget for jer? Så ring på 63 16 01 01, og lad os arrangere en fremvisning!…