Beskrivelse
Renoveret byhus centralt i Allingåbro
Er din bolig-kikkert indstillet efter et centralt beliggende byhus i aktiv og velfungerende landsby, så ret blikket mod Hovedgaden 67 i Allingåbro. Her udbyder vi nu dette renoverede byhus, som rummer hele 163 boligkvadratmeter. Boligen indeholder i stueplan: Entre med adgang til mindre værelse samt lyst og indbydende køkken alrum, hvor der er plads til hele familien kan samles til både spisning og afslapning. Et stort vinduesparti med skydedør i stuen giver let adgang til terrassen. En brændeovn i køkkenet bidrager til hyggen og varmeøkonomien. Fra køkkenet kommer man til husets baggang, hvorfra der er adgang til førstesalen samt pænt og renoveret badeværelse. På førstesalen findes 4 værelser, hvor fritlagte bjælker er med til at give rummene kant og personlighed. Huset byder endvidere på et praktisk bryggers samt en overdækket terrasse, som kan bruges som loungeområde eller som ekstra opbevaringsplads.Haven, som ligger bag huset og væk fra vejen, rummer flere små oaser og hyggelige terrasseområder, hvor solen kan nydes. Her findes derudover en ældre carport samt redskabsskur i haven. Et byhus, som vi vil glæde os til at vise frem.Fra huset er der kort afstand til byens faciliteter, såsom dagligvareforretninger, specialbutikker, skole og børnehave. Allingåbro har flere kulturelle tilbud at byde på og om sommeren trækker blandt andet skinnecyklerne og kanoture på Alling Å en del turister til. En kort køretur herfra finder man Auning med svømmehal, restauranter mv. Området er naturskønt og gode badestrande er få minutters bilkørsel herfra….