Mellergårdsvej 7, 9760 Vrå

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Er det fred og ro samt rigeligt med plads, der står højt på ønskelisten i jagten på drømmehjemmet? Og vil I samtidig gerne være en del af et hyggeligt lokalmiljø med et godt sammenhold? Så er denne ejendom på Mellergårdsvej 7 i Vejby lige sagen. På adressen venter jer en rummelig villa på hele 213 m2, og samtidig kan I nyde udelivet i den lukkede og næsten parklignende have, der er helt perfekt til leg, afslapning og andre aktiviteter.Grunden tæller 1.394 m2, og trods størrelsen er den dejligt let at holde. Udover terrassen og de gode græsarealer er her flere store træer, der gør det nemt at finde skygge. Til hele to sider har I samtidig et fint, åbent marklandskab, som I kan nyde synet af fra både huset og haven. Naboerne er i øvrigt søde, og i det lille, lokalsamfund er der et velfungerende kulturhus. Selvom omgivelserne er rolige og landlige, har I gode vejforbindelser til Hjørring, Løkken, Brønderslev og Vrå, hvor der er en ny, prestigefyldt skole og et fantastisk idrætsliv. Motorvejen mod Aalborg har I også inden for en overkommelig afstand.I de 25 år nuværende ejere har haft ejendommen, er den løbende blevet istandsat efter behov. Husets badeværelse er lavet inden for de seneste ti år, og fyrrummet/hobbyrummet på 27 m2 er helt nyt fra 2022. Boligens areal er fordelt på to etager, og tre af de i alt fire værelser er placeret på førstesalen sammen med en repos og en rummelig stue med loft til kip og hanebånd.I stueplanet er det især opholdsmiljøet, der fortjener opmærksomhed. Her er både køkkenet og stuen af en rigtig fin størrelse, og sidstnævnte er i øvrigt et af de rum, der er udstyret med gulvvarme. Samtidig kan køkkenet fremvise et viktualierum til opbevaring af kolonialvarer. Ejendommens garage ligger på grundstykket lige på den anden side af vejen, og herudover får I et brændeskur samt et nyere skur til havemøbler, plæneklipper og lignende.Ring for nærmere information!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Mellergårdsvej 7, 9760 Vrå925.000 kr.4.234 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.633 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 213 ㎡Grund: 1394 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1931