Beskrivelse
KVALITETSBOLIG I 1. PARKET TIL FJORDEN
EKSKLUSIV UDSIGTSLEJLIGHED. I kan nu erhverve nøglerne til en af Nørresundbys mest betagende lejligheder; en 101 kvm stor kvalitetsbolig på 4. etage med udsigt til Aalborg på den ene side og Nørresundby på den anden side. Lejligheden er fra 2017 og står snorlige, og beliggenheden i 1. parket til fjorden er uden tvivl kronen på værket. OMRÅDE:Med denne adresse bosætter I jer på en af Nørresundbys mest populære adresser, hvor der hersker en maritim atmosfære, og hvor er der kort afstand til alle hverdagens fornødenheder. Boligen ligger på solsiden af fjorden, og der er praktisk talt kun et stenkast til Lindholm Strandpark og de rekreative arealer omkring – der er heller ikke langt til dagligvarebutikker, spisesteder eller forskellige forretninger, og vil I ind til Aalborgs epicenter, tager det ikke mange minutter at gå ad Limfjordsbroen.EJENDOM:Lejligheden ligger, som tidligere nævnt, i en ejendom, der er bygget i 2017. Bygningen er et klassisk eksempel på kvarterets nye, spændende arkitektur – den præsenterer sig minimalistisk med sin stilrene facade og glasaltaner, der sikrer hver bolig et flot vue over vand og by. Der er elevator i opgangen og mulighed for parkering i ejendommens p-kælder, mens hver lejlighed har råderet over et privat depotrum.INDRETNING:Denne indflytningsklare udsigtslejlighed står med panoramavinduer mod både Aalborg og Nørresundby. I boligens centrum venter et stort og indretningsvenligt opholdsrum, og her ligger køkkenet i åben forbindelse med spisestuen og dagligstuen – i hver ende er der udgang til en stor altan, hvor særligt den sydvendte udmærker sig, da den har sol det meste af dagen. Lejligheden afrundes med et soveværelse (med indbygget skabsvæg) samt et pænt badeværelse med vaskesøjle, og vi kan desuden oplyse, at der er mulighed for at etablere et ekstra værelse i opholdsrummets nordlige ende. Der er gulvvarme overalt, og det er inddelt i zoner, hvor der allerede er taget højde for etableringen af endnu et værelse….