Beskrivelse
Centralt beliggende bolig med lys indretning og dejlig udestue
Det vil være vildledende for helhedsindtrykket, hvis vi kalder boligen her for et byhus, men det er ikke desto mindre den betegnelse, der passer bedst. Det velholdte rækkehus fra 1981 er måske mere moderne i sit udtryk end den egentlige boligklassiker, men placeringen i Lemvigs bakkede gader er stadig ganske central. Prisen hører desuden til i den lave ende for en bolig på disse kanter, og dermed får I også mulighed for at skaffe jer en hyggelig fritidsbolig på en attraktiv adresse.
En bynær adresse som denne giver jer de bedste betingelser for at tage imod de mange tilbud, som Lemvig kaster af sig. På cyklen kan I trille ned til bymidten på få minutter, mens det – alt afhængigt af dagsformen – tager lidt længere tid at komme hjem igen. I har garage i kælderen og derudover god plads til parkering af en ekstra bil på flisebelægningen ved siden af.
Selve boligen folder sig ud en hel etage over gadeniveau, og dermed skal I på ingen måde bekymre jer for indkig. Tværtimod får I et dejligt udsyn og et godt lysindfald i stedet. Selve boligen byder på 80 m², og har I brug for mere plads, er der mulighed for at udvide boligen med en førstesal. For nuværende er kvadratmeterne dog godt udnyttet, og indretningen er mest af alt hyggelig takket være en prioritering af naturlige materialer.
Den rummelige entré fungerer ligeledes som fordelingsgang med forbindelse til alle boligens rum. Først for har I et praktisk bryggers, mens badeværelset og de to gode værelser følger efter. Sidst kommer I til den indbydende opholdsafdeling, hvor et pænt opdateret køkken indgår som en integreret del af helheden. Afdelingens afvæbnende snit skyldes især det flotte gulv og det gavmilde lysindfald, men selvom her er skønt, er det alligevel den charmerende udestue, som er boligens store stjerne.
Udestuen ligger ugeneret mellem boligen og skrænten, som afskærmer baghaven, så I kan nyde både en ugeneret fornemmelse og en grøn udsigt. Hertil er der tilføjet brændeovn, så udestuen tilbyder en god grad af alsidighed. Med en grund på 320 m² er der ikke meget have, der skal passes, men udemiljøet er perfekt tilpasset det kuperede terræn, så I finder et par terrasser og hyggekroge i flere niveauer bag huset.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø
Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for at høre meget mere ved en fremvisning….