Beskrivelse
Nu udbydes denne skønne lejlighed på Nyborgs havnefront. Der er tale om 133 luksuriøse kvadratmeter med store, luftige rum, stilrent køkken samt to terrasser, hvoraf den ene vender direkte ud mod Nyborgs marina.Beliggenheden er i det hele taget svær at slå. Inden for en radius på to kilometer har du både havn, marina, badestrand og skov. Havnemiljøet er superhyggeligt med caféer og god stemning, og holder du af at spise fisk, kan du købe dem helt friske fra fiskekutteren. Gåturen til butikkerne i gågaden tager under fem minutter, og vil du i stedet gå en tur på voldene, kan du lægge et par minutter oveni. Ejendommen er opført i 2006, og ejerforeningen har en sund økonomi og sørger for, at alt bliver holdt pænt og i høj standard. Arkitekturen er skandinavisk med store glasflader og rene linjer, og bygningerne omkranses af grønne arealer. Selve lejligheden skuffer bestemt ikke, når du træder indenfor: Lyset strømmer ind gennem de mange store vinduer, og indretningen er yderst veludført med store, luftige rum. Opholdsafdelingen er ét stort, åbent rumforløb, og derudover byder boligen på to store soveværelser, hvoraf det ene har privat badeværelse. Endelig er der endnu et lækkert badeværelse og et praktisk bryggers. Denne lejlighed er med andre ord perfekt til livsnyderen, som hverken vil gå på kompromis med bolig eller beliggenhed. Egen carport….